Vidste du at…
- 1 kubikmeter jord vejer 1.800 kg, mens 1 kubikmeter Leca® letklinker vejer 400 kg. Det letter belastningen med 1.400 kg for hver m3 der udskiftes.
- Det er vigtigt for veje på blød bund, for det mindre jordtryk giver mulighed for slankere eller mere stabile konstruktioner og anlæg.
- Leca® letklinker er et letfyldsprodukt produceret i Danmark af dansk ler. De ekspanderede letklinker bruges i mange løsninger – både traditionelle og nytænkende. Letklinkerne har lang levetid på over 200 år, og er 100 % genbrugelige.
Ved Korupskovvej nær Kolind på Djursland skabte en strækning på ca. 300 meter gennem et moseområde udfordringer med sætninger og oversvømmelser. Syddjurs Kommunen måtte finde en løsning, der kunne sikre en farbar vej gennem mosen også efter heftige regnskyl.
Vejen har gennem årene sat sig, og i våde perioder oversvømmes den i en sådan grad, at den må lukkes. Syddjurs Kommune besluttede at udbedre strækningen igennem moseområdet og allierede sig i den forbindelse med ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S som rådgiver, og entreprenørfirmaet Gert Møller ApS som udførende. Knud Mortensen Teknisk rådgiver i Leca Danmark fortæller om processen.
– Ud fra geotekniske undersøgelser foreslog ingeniørerne indledningsvis, at man lavede en delvis lastkompensation under den sætningsskadet vejstrækning. En lastkompensation som havde to formål nemlig at hæve vejen og dernæst aflaste trykket fra vejen ned mod undergrunden, forklarer Knud Mortensen.
– Ved en lastkompensation skifter man det overfladenære tunge og sætningsgivende jord, sand- og grus-materiale ud med et let og trykfast materiale med lang levetid. Omfanget af denne udskiftning blev beregnet af ingeniørerne fra det ansvarlige Ingeniørfirma Viggo Madsen til at udgøre en lagtykkelse på 1 meter.
Som det lette materiale til lastkompenseringen valgte ingeniørerne at anvende vores Leca® let klinker, som produceres på vores fabrik syd for Randers, forklarer Knud Mortensen.
Efter indbygning af kompensationslaget, bestående af Leca® let klinker indpakket i geotekstil, blev der afslutningsvis afsluttet med en traditionel vejopbygning (vejkassebund) som øverst blev afsluttet med en asfaltbelægning. Resultatet af arbejdet på vejstrækningen byder på en fremtid med minimale restsætninger og omkostninger til vedligeholdelse – og ikke mindst en sikker fremkommelighed uden udfordringer med oversvømmelser for de trafikanter, der er afhængige af vejen.
– Efterfølgende valgte Syddjurs Kommune også at anlægge en cykelsti parallel med vejen på samme strækning. Og det efter samme løsningsmodel tilpasset en cykelsti, slutter Knud Mortensen.
Godt et halvt år efter færdiggørelsen af projektet var ingeniørerne ude at se til vejen, og de kunne konstatere, at der ikke var nogen problemer i forhold til lastkompensationen. Der er kun et lille hop dér hvor ny og gammel vej mødes, så alle er tilfredse med løsningen.
En verden af muligheder med Leca
Leca Danmark arbejder konstant på innovation i bygge- og anlægsbranchen og præsenterer nu den seneste nyhed: Et visuelt værktøj, der viser alle mulighederne med Leca® letklinker.
– Det nye værktøj er designet til at give fagfolk inden for infrastruktur, byggeri og vandhåndtering en enestående mulighed for at udforske og realisere deres idéer med Leca® letklinker, forklarer Michael Lind Christensen, Produktspecialist i Leca.
– Med det nye visuelle værktøj gør vi det lettere at integrere Leca® letklinker i projekter. Udover det visuelle har det nye værktøj også samlet dokumentation, referencer og visionerne for fremtiden. Fagfolk kan forvente præcision og klarhed i implementeringen af Leca® letklinker, der i øvrigt er skabt af dansk ler og 100 % genanvendeligt, noget vores kunder vægter stadig højere, fortæller Michael Lind Christensen.
Det er indtil videre kun muligt at opleve det nye værktøj ved et personligt møde. Til gengæld kan man forvente at blive guidet gennem værktøjets potentialer og få svar på de spørgsmål, som kan opstå ved store og små anlægs- eller byggeprojekter. Her kan man også høre mere om arbejdet på at skærpe miljøprofilen med bl.a. Leca Tur – Retur og Cradle-to-grave konceptet med brugte letklinker samt få EPD´ere og DoP’ere på produkterne, der alt sammen er en del af livscyklustankegangen for Leca® letklinkerne.
Denne artikel er produceret af Dagens Byggeri og anlæg i samarbejde med en annoncør. Dagens Byggeri og anlægs uafhængige redaktion har ikke deltaget i udarbejdelsen af indholdet.