En miljøscreening skal afklare, om der findes stoffer, som er miljøskadelige i det pågældende byggeri. Ved en miljøscreening undersøgers der for PCB, asbest, klorerede paraffiner, tungmetaller, olie og PAH’er (tjærestoffer).
Hvornår skal der screenes?
I udgangspunktet skal alle huse, som har været ombygget eller fået en tilbygning eller lignende screenes. Der er dog størst risiko for forekomsten af miljøskadelige stoffer i huse, der er opført i perioden 1950 til 1977.
Det er vigtigt, at prøvetagning og screening bliver udført af rådgivere og prøvetagere, der har viden om og erfaring med arbejdet. Analysen af prøverne skal foretages på et laboratorium, der er akkrediteret til den type analysearbejde.
Hvad screenes der for?
Der er en række miljøskadelige stoffer, som der skal screenes for, når en bygning eller bygningsdel skal rives ned eller bygges om. Ud over de mest omtalte stoffer såsom PCB og asbest, skal der også testes for klorerede paraffiner, tungmetaller, olie og PAH’er (tjærestoffer). Det er loven om miljøscreening, der pålægger dig som bygherre eller ejer at foretage en miljøscreening.
Det kan virke som en irriterende ekstra ting at skulle sørge for, men det er naturligvis til miljøets bedste og dermed til gavn for os alle, at de skadelige stoffer opdages, så der kan tages hånd om dem på forsvarlig vis.
Advisering til entreprenør og kommune
Når der skal foretages en miljøscreening, skal du som ejer/bygherre udfylde et skema, som er foruddefineret og udarbejde en plan for screeningsarbejdet. Viser det sig, at der findes miljøskadelige stoffer i de berørte bygningsdele, der overstiger den lovlige grænse for farligt affald, skal både den entreprenør, der er på byggeprojektet og kommunen have besked om dette.
De oplysninger kommunen skal have, skal i tillæg beskrive, hvor meget affald det drejer sig om og, hvilken slags affald, det drejer sig om. Adviseringen skal ske minimum to uger før projektet påbegyndes.
Som ejer eller bygherre kan du overlade arbejdet med miljøscreening, arbejdsplan og advisering til den entreprenør, du samarbejder med, men du skal huske at ansvaret for, at det bliver gjort og lovgivningen dermed bliver overholdt, er dit.
Hvordan foretages en miljøscreening?
Når der skal foretages en screening sker det ved at tage stikprøver fra de forskellige materialer, der er en del af de bygningsdele, der skal rives ned eller bygges om. De fagpersoner, du får til at foretage miljøscreeningen ved i hvilke materialer, der typisk vil forekomme skadelige stoffer.
De stikprøver, der tages bliver taget fra overflader, der er synlige i den pågældende bygningsdel. Prøverne kan for eksempel tages fra fliser, fugemasse, træværk, beton, mur, som er materialer, der enten kan indeholde miljøskadelige stoffer eller som kan have været udsat for indsivning fra materiale, der ligger op ad dem.
Så vidt muligt vil prøvetagningen ikke forårsage alvorlige og destruktive indgreb i bærende konstruktioner mm.
Kortlægning af skadelige stoffer
I mange tilfælde vil det være nok med en såkaldt indledende miljøscreening for at kunne påvise hvilken forekomst, der er af miljøskadelige stoffer i bygningsdelene, hvorefter byggeriet kan påbegyndes. Det kan dog ske, at det er nødvendigt at foretage en mere uddybende undersøgelse, inden byggeriet kan gå i gang.
En sådan grundigere undersøgelse kaldes for en kortlægning. Den skal blandt andet indeholde en angivelse af i, hvilke mængder de miljøfarlige stoffer er til stede i bygningsdelen samt indtrængningsdybden ved indsivning fra nabomaterialer for eksempel i beton og murværk.
Husk miljøscreeningen
Det er din pligt som ejer eller bygherre, at få foretaget miljøscreeningen. Det kan virke uoverskueligt, men det kan anbefales, at du allierer dig med fagfolk, som har styr på, hvordan det hele skal forløbe. Som husejer kan du i sidste ende få en noget større regning, hvis du står og skal af med miljøfarligt affald, uden der er foretaget en forudgående miljøscreening.
