Vinder renovering til 347 mio. – etablerer materialebank på byggepladsen

Aarsleff-selskabet Hansson & Knudsen skal for boligforeningen FOB renovere 592 lejligheder i Slagelse og retter fokus mod genbrug af materialer og inventar.
Fra venstre ses Steffen Møller Borgbjerg fra FOB, Daniel Slettemose fra Hansson og Knudsen, Flemming Stenhøj Andersen fra FOB, Axel Larsen fra FOB og Dirk Voss fra Hansson og Knudsen. Foto: FOB.

Fra januar og flere år frem kommer den almene boligforening FOB’s boligafdelinger i Ringparken til at summe af byggeaktivitet, når Hansson & Knudsen skal ombygge 592 lejligheder i varierende omfang.

I alt 17 boligblokke fordelt på tre boligafdelinger.

Læs også

Hansson & Knudsen i aftale om politistation på over 12.000 m2

Aarsleff-selskabet skal renovere for 347 mio. kroner på vegne af FOB:

Genbrug giver god mening

Projektet har fokus på cirkulær økonomi og muligheden for at genbruge materialer og inventar.

Direkte på byggepladsen etableres derfor en materialebank i form af isolerede containere og telte, der skal tage imod de byggematerialer og det inventar, som kan genbruges fra lejlighederne.

De i alt 17 boligblokke fordeler sig på tre boligafdelinger. Foto: FOB.

– Ideelt set genbruger vi både gulvbrædder og radiatorer med mere. Det giver god mening, fordi der i flere lejligheder kun vil blive foretaget mindre ændringer, og vi vil derfor kunne undgå at købe f.eks. ét nyt gulvbræt eller én ny dør, hvor de mangler, men i stedet finde det i materialebanken. Sund fornuft, siger adm. direktør Dirk Voss, Hansson & Knudsen.

Læs også

Aarsleff-selskab skal forny boliger for 141 mio. kr. på Fyn

Han tilføjer:

– Vi har store forventninger til materialebanken og ønsker at blive klogere på mulighederne for at genbruge materialer, hvor kvalitet og sikkerhed tillader det.

Projektet forventes afsluttet i august 2030.

Relateret indhold