Dansk Håndværk til kommende regering: Tilskud på 30.000 kr. kan løse asbestproblemerne

Tilskudsordningen vil koste 1,4 mia. kr. årligt, ifølge brancheorganisationen. Til gengæld vil boligernes værdisætning stige.
Udførelse af asbestarbejde
Den hollandske asbestplan bør en kommende regering skrive sig bag øret, når de skal lave en plan for de omkring 400.000 private asbesttage. Foto: Getty Images.

Hvis de omkring 400.000 boliger med asbesttag skal udskiftes, skal den ny regering være mere ambitiøs og lave en konkret handleplan.

Det mener Dansk Håndværk. De finder det næsten umuligt, at tagene bare bliver udskiftet af sig selv – særligt i landdistrikterne og de små byer.

I de store byer er det nemmere at finde finansiering til at skifte tagene. Ofte vil den høje friværdi kunne bruges til at finansiere skiftet.

Men sådan hænger det ikke sammen i landdistrikter og de små byer, hvor ejendomsvurderingen er lav, og priserne ikke oplever i nærheden af satte stigning, ifølge Dansk Håndværk.

Læs også

400.000 asbesttage skal udskiftes – men finansieringen mangler

Derfor skal de danske politikere og den ny regering følge den hollandske asbestplan – hvilket vi i forvejen gør på flere områder.

– Men på et punkt er der en væsentlig forskel. Ud over stramninger af arbejdsregler, krav om autorisation osv. indførte de hollandske politikere nemlig samtidigt et tilskud til renovering, siger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.

– Det punkt er man sprunget over i Danmark, og det er en væsentlig årsag til, at vi fortsat står med de voldsomme udfordringer.

Dansk Håndværk foreslår derfor, at man laver en tilskudsordning, hvor 25 % af meromkostningerne til skift af taget skal kunne søges.

– Det er den difference, der er en særlig udfordring for boligejeren, og derfor det beløb, man skal reducere igennem et tilskud.

Læs også

Dansk Håndværk og 3F’s Byggegruppe: Alle skal være med til at bekæmpe social dumping

Tilskuddet må dog maks. være på 30.000 kr.

Snyd skal kontrolleres og begrænses

Asbestproblemer i landdistrikter er langt fra det eneste, der har taget asbest-overskrifter de sidste måneder.

Der har været afdækket problematiske forhold for håndværkere, der arbejder med at udskifte tagene. En dom er afsagt i forbindelse med et Aalborg-byggeri. Og lovgivning er endda ændret for at gøre det nemmere at få virksomhedsejere straffet, når de ikke overholder asbest-lovgivning.

Brancheorganisationen er opmærksom på de mange udfordringer.

Læs også

Ny lov: Asbest-snyd kan give fængselsstraf

De opfordrer derfor til, at der føres kontrol med tilskudsordningen, så private ikke selv nedtager taget og modtager penge.

– Samtidigt bør betingelserne for tilskud skrues således sammen, at det skal dokumenteres, at arbejdet er udført af en autoriseret virksomhed, og at asbestaffaldet er afleveret til destruktion på korrekt vis, siger Morten Frihagen og fortsætter:

– Og for at sikre mod snyd, bør der være et krav om, at oplysningerne i BBR-registeret viser, at der er tale om en bygning til beboelse, at den havde asbesttag og at det er udskiftet med et nyt tag.

Ifølge Dansk Håndværks beregninger vil ordningen over en fire års periode koste staten i størrelsesordenen 1,4 mia. årligt. Organisationen forventer dog en væsentlig stigning i værdisætningen af de renoverede boliger.

Relateret indhold