Ti broer får ansigtsløft i 2018

I de kommende måneder får ti broer og tunneler besøg af Vejdirektoratet, så de kan holde i mange år endnu.
Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

De planlagte broarbejder i 2018

  • – Aggersundbroen: Forny broens beskyttelse mod rust
  • – Gl. Lillebæltsbro: Hovedistandsættelse
  • – Guldborgsundtunnelen: Udskiftning af nøddøre
  • – Hadsundbroen: Reparation af rigler i forbindelse med broens lukkemekanisme
  • – Kronprins Frederiks Bro: Renovering af dele af tårn og retablering af belysningsanlæg på dæmning
  • – Langelandsbroen: Betonreparationer og katodisk beskyttelse i kassedrager
  • – Limfjordstunnelen: Etablering af regnvandsbassin
  • – Lindenborg Pæledæk Syd: Forstærkning/renovering af overbygning. Pæledæk Nord forstærkes de følgende 2 år.
  • – Ny Lillebæltsbro: Undersøgelse og lokal reparation af ståldæk, samt reparation af revnet asfalt i det langsomme spor
  • – Næstved Svingbro: Opgradering af el-komponenter og hydrauliske anlæg, der bruges til at svinge med broen.

Vejdirektoratet vil i de kommende måneder lave vedligeholdelsesarbejde af ti mindre broer og to tunneler, og derudover vil otte af Danmarks større broer få udbedret skader og få fornyet deres beskyttelse mod det danske vejrlig. Det skal give de mest trængende broer en ansigtsløftning og dermed forlænge deres levetid. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

– Velfungerende broer spiller en vigtig rolle, både når mange danskeres hverdag skal hænge sammen, og når erhvervslivets gods skal transporteres effektivt fra A til B. Men broerne bliver løbende slidt, siger Michael Kirkfeldt, drifts- og anlægsdirektør i Vejdirektoratet og fortsætter:

Hvert år, når foråret melder sig, går vi i gang med at fremtidssikre broernes bærende konstruktioner og udskifte de nedslidte dele.

Michael Kirkfeldt – drifts- og anlægsdirektør i Vejdirektoratet

– Så hvert år, når foråret melder sig, går vi i gang med at fremtidssikre broernes bærende konstruktioner og udskifte de nedslidte dele. For den løbende vedligeholdelse af broer er med til at forlænge deres levetid og sikrer, at de danske bilister fortsat kan komme nemt og sikkert rundt i hele landet.

To tunneler

Årets vedligeholdelsesarbejde udføres på grund af vejrfølsomme arbejder hovedsagligt fra forår til sensommer.

– Vejret er helt afgørende for flere af de reparationer, som vi udfører på vores broer. Derfor er de lagt i en periode, hvor temperaturerne er jævnt høje set over hele døgnet, og med færre timer med nedbør. Det er klart, at vi i disse perioder ikke helt kan undgå at genere bilisterne, men vi forsøger altid at gøre generne så få og kortvarige som muligt, siger Michael Kirkfeldt.

Hold øje

For at minimere generne forsøger Vejdirektoratet som udgangspunkt at holde broen åben for trafik på trods af selv meget omfattende reparationer. Desuden lægges de mest generende arbejder udenfor myldretiderne. I de tilfælde, hvor en spærring af broen er nødvendig, inddrages kommuner og erhvervsliv, så spærringen lægges så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til blandt andet kørsel med landbrugsmaskiner og varekørsel.

Tidsplanen for hvert broarbejde og de forventede trafikgener bliver løbende offentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside.

Relateret indhold