Sæt ind mod nabostøj:
- Tænk lydisolering ind i større renoveringsprojekter.
- Gå pragmatisk til opgaven.
- Oplys beboerne om deres muligheder.
- Gør lydisoleringstiltag økonomisk attraktive.
- Forventningsafstem bygningens lydforhold med beboerne.
- Afsæt midler til konfliktmægling.
- Sæt fokus på akustik og lydmiljø i projektering.
- Tænk byggetekniske og relationsskabende løsninger sammen.
Nabostøj er et stort problem i mange ældre ejendomme. Det kunne en hvidbog om emnet slå fast sidste år. I “Nabostøj – en fælles udfordring” havde antropolog og forskningsleder Sandra Lori Petersen og kollegaer kortlagt en række beboeres opfattelse af lydforholdene i deres boliger, og hvordan de påvirkede dem.
Gennem en række beboerinterviews, blev de meget forskelligartede gener beskrevet. Hvordan beboere ofte følte deres private rum forstyrret – når naboen gaber, spiller musik, eller bevæger sig rundt eller ved trinlyde, ringetoner, klaprende køkkenlåger. Lyde som nemt trænger gennem tynde vægge og gamle utætte etageadskillelser.
Lydene registreres, nogle gange ubevidst, og man påvirkes af det lydlandskab, man bebor. Nogle lyde kan ignoreres, andre generer, stresser og giver ligefrem søvnbesvær og sundhedsproblemer.
“Naboens lyde præger vores hverdag, mere end vi måske tænker over”, som hvidbogen kunne konstatere.
Ingen lette løsninger, men meget kan gøres
Nu følges hvidbogen op af endnu en publikation af Sandra Lori Petersen; “Kortlægning: Nabostøj – løsninger, barrierer og nye veje”.
– Der findes sjældent lette løsninger, når det kommer til nabostøj. Der er også en tendens til, at vi ser det som noget, de enkelte beboere må finde ud af med hinanden, men det kan være rigtig svært, da vi oplever hjemmet som noget meget privat. Generende lyde fra naboen kan derfor føles invaderende, ligesom det også kan virke grænseoverskridende, hvis naboen beder én om at ændre opførsel, forklarer antropolog og forskningsleder Sandra Lori Petersen.
Hovedbudskabet i udgivelsen, som er resultatet af et treårigt forskningsprojekt, er, at der findes gode bud byggetekniske såvel som relationsskabende løsninger på nabostøj.
Men at der også er behov for at tænke i innovative og nye retninger, hvis vi skal nå i mål med at finde holdbare løsninger, da de eksisterende løsningerne ofte støder mod barrierer og udfordringer.
Særligt ældre bygninger er en udfordring
Mange beboere er ikke opmærksomme på, at især ældre etagebyggeri ofte er mangelfuldt lydisoleret, og at selv helt almindelige hverdagslyde, derfor kan høres på tværs af lejligheder.
– Det anses ofte for at være alt for dyrt at forbedre etageejendommes lydisolering. Men man kan også gøre en positiv forskel med mindre dyre tekniske løsninger og ved at skabe forventningsafstemning og fælles dialoger om nabostøj i ejendommen, forklarer Adam Veng, der er forskningsassistent på projektet.
Bettina Skårup, der har deltaget som rådgiver og konsulent på projektet, peger samtidig på behovet for langt mere tværfagligt samarbejde, når der skal findes gode løsninger på nabostøj:
– Vi har brug for, at ingeniører, antropologer, arkitekter, boligsekretariater, andelsbestyrelser, ejendomsmæglere, akustikere, proces- og workshopkonsulenter og håndværkere i højere grad sætter sig sammen og finder nye – og gerne mere pragmatiske – veje. Der er virkelig potentiale for at tænke i nye baner, når det gælder håndteringen af nabostøj.
Håndbogen ‘Kortlægning: Nabostøj – løsninger, barrierer og nye veje’ er tilrettelagt og skrevet af Sandra Lori Petersen, Adam Veng og Bettina Skårup.
Udgivelsen er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';