Her midt i februar er foreløbig 86 projekter indstillet til Renover prisen og Specialprisen 2020, som uddeles ved en ceremoni til august. Men det tal forventes at stige markant i løbet af de kommende to uger inden fristen for indstilling til prisen stopper 1. marts. Sidste år nåede man i alt 157 indstillinger og i 2018 var tallet 182.
Uanset om du er helt almindelig borger, arkitekt, ingeniør, håndværker eller bygherre, kan du indstille dit bud på, hvem der skal vinde prisen. Alle typer bygningsrenovering kan indstilles, lyder det fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond, der er de to parter bag prisen.
Du kan indstille dit favoritprojekt her.
Uddeles efter sommerferien
Et normeringsudvalg vil i løbet af forårsmånederne vurdere samtlige indstillinger og nominere en håndfuld til Renover prisen.
Nomineringerne offentliggøres til juni, og herefter stemmer et valgkollegium bestående af et bredt udvalg af personer fra byggebranchen om, hvilket projekt, der skal vinde prisen. Vinderprojektet offentliggøres, og prisen uddeles ved en prisfest til september.
Se mere om Renoverprisen her.