Renoveringen af Skibshandlen i Vejle

31. august kåres vinderen af Renover Prisen 2017. I denne uge præsenterer vi dag for dag de seks finalister. I dag finalist nr. 4 - Skibshandlen i Vejle.
Foto: Carsten Ingemann.
Foto: Carsten Ingemann.

Parterne bag projektet

  • Bygherre: Kirk & Thorsen Investeringsselskab
  • Arkitekt: RAVN Arkitektur
  • Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen
  • Entreprenør: Ove Larsen

119 projekter fra hele landet var indstillet til Renoverprisen, og de seks nominerede projekter er vurderet i forhold til syv kriterier: Eksempelværdi, energikrav og bæredygtighed, samarbejde, brugskvalitet, bidrag til omgivelser, økonomi og værdiforøgelse samt udførelseskvalitet.

Skibshandlen i Vejle var oprindelig en beboelsesejendom bygget i 1887 til skibsreder Carl Hansen. I dag ejes ejendommen af et investeringsselskab, som anvender de to øverste etager til kontorer, mødefaciliteter, lounge og opholdsareal. Stueetagen og kælderen fungerer som butik.

Transformationen af bygningen var en udfordring, da man ønskede at bevare eksteriørets oprindelige karakter mod gaden med mønstermurværk og formsten, men samtidig ville fremtidssikre bygningen funktionelt, byggeteknisk og æstetisk. Og det, må man sige, er lykkedes.

Bygningens unikke facade er renoveret, så den fremstår i det oprindelige udtryk. Samtidig er der etableret et nyt indgangsparti i gavlen, hvor materialer og formgivning er moderne. Det understreger tilgangen i renoveringen med bevidste møder mellem nyt og gammelt. I renoveringen af bygningens indre har der været fokus på moderne materialer og indretning, hvor bygningselementer som glas, stål, tombak, sten og træ er kombineret i udformningen af de nye lokaler.

Skibshandlen er en af seks finalister, der er blevet nomineret til Renoveringsprisen 2017.

Se også omtalen fra mandag af Gråbrødrevej 19 i Tønder.

Se også omtalen fra tirsdag af Retten i Aarhus.

Se også omtalen fra onsdag af Kirkebjerg Skole i Vanløse.

Se video fra projektet.
Foto: Carsten Ingemann.
Foto: Carsten Ingemann.

Relateret indhold