Om Byg-Erfa
- Byg-Erfas erfaringsblade er en del af ‘alment teknisk fælleseje’ og er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
- Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af:
- Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut.
Varmetab gennem ældre, massivt murværk eller murværk med faste bindere kan reduceres betragteligt ved efterisolering. Efterisolering giver et bedre indeklima – kaldet termisk komfort – fordi temperaturen på de indvendige overflader øges, så kuldestråling og kuldenedfald reduceres.
Udvendig isolering er fugtteknisk bedst, fordi kuldebroer undgås, så isoleringseffekten er høj, samtidig med at den eksisterende væg holdes varm og beskyttes mod udeklimaet.
Ønsker man at bevare en bygnings ydre udtryk, kan indvendig efterisolering imidlertid tages i betragtning.
Med både komfort og økonomi i fokus er efterisolering og reducering af varmetab en god ide.
– Indvendig efterisolering giver dog en lavere isoleringseffekt sammenlignet med udvendig isolering, fordi mange kuldebroer medfører betydelige linjetab. Der er desuden begrænsninger på tykkelsen af den indvendige efterisolering af hensyn til boligarealet. Dertil kommer, at indvendig efterisolering en løsning, som bør overvejes nøje for at være fugtteknisk forsvarligt, siger Eva B. Møller, civilingeniør ph.d. på DTU – Danmarks Tekniske Universitet.
Hun er medforfatter af det erfaringsblad, denne artikel tager udgangspunkt i, ‘Indvendig efterisolering af murværk’, udgivet af Fonden Byg-Erfa.
Pas på skjult vækst af skimmelsvamp
Kolde, uisolerede indvendige vægoverflader har risiko for skimmelsvampevækst – især ved de kuldebroer, der ses ved f.eks. terrændæk, skillevægge og vinduesfalse, men også der, hvor luftcirkulationen er hæmmet f.eks. bag vægbeklædninger eller bag møbler.
Ved indvendig efterisolering af murede vægge øges temperaturen på den indvendige vægoverflade, og det reducerer risikoen for skimmelsvampevækst på overfladen. Men den indvendige isolering ændrer samtidig på temperaturforholdene gennem væggen, og den eksisterende mur bliver derfor koldere, fordi varmestrømmen til murværket mindskes.
Det medfører, at den oprindelige vægflade bliver fugtigere, dels fordi den er koldere, dels fordi udtørringspotentialet er reduceret ved tildækningen.
Lave temperature og varm, fugtig luft øger risikoen
– Den lave temperatur i både kontaktfladen, mellem isoleringen og den eksisterende mur (skilleflade) og ved bjælkeenderne, medfører risiko for, at den relative luftfugtighed bliver så høj, at der kan opstå mikrobiologisk vækst, som f.eks. skjult vækst af skimmelsvampe i skillefladen eller angreb af trænedbrydende svampe i bjælkeenderne, siger Eva B. Møller og fortsætter:
– Dette er især en risiko, hvis varm, fugtig luft fra indeklimaet kan diffundere gennem isoleringssystemet, hvis der er utætheder i den indvendig efterisolering, som tillader konvektion, eller hvis der optræder sommerkondens, understreger hun.
Risikoen for fugtophobning øges desuden ved indendørs aktiviteter med stor fugtproduktion kombineret med ringe udluftning og lav temperatur.
Murværk er også i stand til at optage fugt ved kapillarsugning, og det er dermed sårbart over for f.eks. regn og opstigende grundfugt, mens fugerne også skal være intakte.
Endelig er det vigtigt, at der ikke er organisk materiale – f.eks. rester efter tapet eller tapetklister – på væggen, før den efterisoleres, da det vil være næring for skimmelsvampe.
Om skimmelsvampe
– Skimmelsvampevækst kan have sundhedsmæssige konsekvenser.
– Væksten afhænger primært af relativ luftfugtighed (RF), tilgængelighed af næringsstoffer (organisk materiale), temperatur og tid.
– Den kritiske relative luftfugtighed for skimmelsvampevækst ved langtidspåvirkning er 75 % for organiske eller tilsmudsede materialer.
– Giftige mykotoksiner fra skimmelsvampe kan muligvis sprede sig fra skillefladen gennem forskellige isoleringssystemer til indeklimaet. Det er påvist, at nogle flygtige organiske forbindelser, der produceres af skimmelsvampe, kan diffundere igennem diffusionsåbne isoleringssystemer.
– Høj pH-værdi i skillefladen ved limmørtel, der bruges til fuldklæbning af nogle isoleringssystemer, kan hæmme skimmelsvampevækst trods høj fugtighed, men pH-værdien vil aftage med tiden.
Læs mere i erfaringsbladet ‘Indvendig efterisolering af murværk’ (ID-nr. (31) 21 11 24)
