Ny DGNB-klasse er klar

Onsdag præsenteres den dansktilpassede bæredygtighedsklasse 'bygninger i drift' på konference.
Denne nye DGNB bæredygtighedsklasse bliver præsenteret på Green Building Councils konference 6. december 2016 i Ørestaden.
Denne nye DGNB bæredygtighedsklasse bliver præsenteret på Green Building Councils konference 6. december 2016 i Ørestaden.

Det er gået stærkt siden den første DGNB bæredygtighedsklasse blev præsenteret af DK-GBC i 2012. Siden er yderligere fire kriteriesæt blevet tilpasset, og nu kommer det femte – DGNB for bygninger i drift.

Pilotfasen for DGNB for bygninger i drift blev i gangsat i februar i år, og er afsluttet for få dage siden. Pilotfasen havde otte pilotprojekter med stor mangfoldighed blandt de deltagende bygherrer. I pilotfasen deltog, Lejerbo, Region Nordjylland, PensionDanmark, NIAM, ATP Ejendomme, JJW Arkitekter, Nordea Ejendomme og PKA med pilotprojekter.

Til at forestå rådgivning og dokumentationsindsamling deltog DGNB konsulenter/ auditors fra følgende virksomheder: COWI, DEAS, JJW Arkitekter, NIRAS, PLH Arkitekter og SWECO.

Opsving i efterspørgsel

Den store interesse fra bygherrer bekræfter en tendens som DK-GBC har oplevet det seneste år.

– At så mange bygherrer af forskelig karakter vælger at deltage i pilotfasen, er for os et tydeligt signal om, at efterspørgslen på dokumenteret bæredygtighed i byggeriet er i gang med et kraftigt opsving. Bygninger i drift rummer af åbenlyse årsager et kæmpe potentiale for bæredygtighed, og vi ser frem til at frigive den nye DGNB manual som open source, siger direktør Mette Qvist fra Green Building Council Denmark.

Denne tendens er også en oplagt mulighed for at sætte mere fokus på at optimere ressourcerne og støtte den grønne omstilling i samfundet. Det vil desuden videreuddanne den danske byggebranche i forhold til at skabe en konkurrencemæssig fordel. Den stigende efterspørgsel på dokumenteret bæredygtighed vil kunne udnyttes på eksportmarkeder af danske virksomheder med den rigtige know how.

Den nye DGNB manual for bygninger i drift kan fra august 2017 frit downloades på dk-gbc.dk.

Bygninger i drift rummer af åbenlyse årsager et kæmpe potentiale for bæredygtighed, og vi ser frem til at frigive den nye DGNB manual som open source.

Relateret indhold