Når virksomheden Drytech installerer en elektrisk boks med en række svagt strømførende ledninger i kældervæggen, ledes fugten væk fra murværket og ud i jorden. Metoden kaldes elektro-osmose og har i de seneste 20 år vundet stor udbredelse i bl.a. Tyskland, da installationen er billigere og mindre indgribende end et traditionelt omfangsdræn.
Trods stor succes på det private marked har metoden været mødt med en vis skepsis i den danske ejendoms- og byggebranche. For at imødekomme branchens ønske om en uvildig dansk vurdering af metoden valgte direktør Niels Erik Olsen derfor for et år siden at tage kontakt til rådgivende ingeniørselskab Arkitekt- og Ingeniørgruppen (AI):
– I Drytech har vi de seneste fem år hjulpet mange hundrede privatkunder, og vores egne kvalitetstests har løbende dokumenteret, hvordan elektroosmose-metoden reducerer opstigende grundfugt i kældre. Når vi derudover har valgt at lade AI teste et vilkårligt udvalg af vores installationer igennem et helt år, er det for at bidrage til øget dokumentation og gennemsigtighed i branchen.
Positive rapporterne
Rapporterne fra AI er netop færdiggjort, og de konkluderer enstemmigt, at Drytechs system er en sikker og effektiv metode til at reducere fugten i kældre. I løbet af det første år efter installationen er fugten i gennemsnit reduceret med over 55 procent, og alle undersøgte kældre er nu så tørre, at de kan behandles med diffusionsåben maling eller puds og bruges som opbevarings- eller opholdsrum uden risiko for fugtgener.
Og det glæder Niels Erik Olsen, at branchen nu har fået den faktabaserede og uvildige test, der er blevet efterlyst:
– Det er naturligt, at branchen har en vis skepsis overfor nye materialer og metoder, da man som rådgiver og bygherre skal stå på mål for sine valg og samarbejdspartnere. Med den europæiske Önorm i den ene hånd og rapporterne fra AI i den anden, synes jeg, at vi har givet de professionelle ejendomsaktører det bedst mulige grundlag for et fremtidigt samarbejde med Drytech.
Effektiv fugtreduktion
Én af dem der allerede har valgt at indlede et samarbejde med Drytech er bygherrerådgiver Henrik Christiansen. Han kontaktede virksomheden, da han stod overfor at omdanne en meget fugtig kælder i en gammel erhvervsejendom til kantine- og mødefaciliteter:
– Kælderen i bygningen var over seks meter dyb, og var dermed alt for dyb til omfangsdræn. En arkitektkollega, der havde brugt Drytechs metode med succes på Farum Kaserne, anbefalede mig Drytech. Desuden fik jeg også positive referencer fra en række ejer- og andelsforeninger, siger Henrik Christiansen og forsætter:
– Som bygherre er det vigtigt for mig, at Drytechs indgreb i forbindelse med installationen var meget simpelt. Alt kunne fuges væk bagefter, og sammen med en meget effektiv fugtreduktion har det betydet, at vi allerede har kunne tage lokalerne i brug kort efter installationen.
Da løsningen er et billigere alternativ til drænløsninger, forventer Drytech, at interessen øges i branchen fremover:
– Som rådgiver eller bygherre for eksempelvis en ejer- eller andelsforening er du ofte underlagt et fast rådighedsbeløb, og her kan Drytechs løsninger virkelig gøre en forskel. De penge man sparer med vores løsning kan nemlig investeres i andre projekter eller helhedsløsninger, der giver kunderne oplevelsen af, at de får meget mere for pengene, pointerer Jonna Thissenius, Drytechs chefkonsulent i Sydjylland.