Ledige beboere med til at renovere boligområde

Socialt ansvar har været i højsæde under renoveringen af 144 boliger Skovbærparken i Haderslev, der skal være med til at skabe en bredere beboersammensætning og give hele bydelen et socialt løft.
I samarbejde med jobcentre, uddannelsescentre og hovedentreprenøren Jorton har Domea set på, hvordan man kunne hjælpe nogle af områdets borgere, der har kæmpet med perioder væk fra arbejdsmarkedet.
I samarbejde med jobcentre, uddannelsescentre og hovedentreprenøren Jorton har Domea set på, hvordan man kunne hjælpe nogle af områdets borgere, der har kæmpet med perioder væk fra arbejdsmarkedet.

Byggeriets parter:

  • – Bygherre: Haderslev Boligselskab og Domea
  • – Bygherrerådgiver: Rambøll
  • – Ingeniør: Rambøll
  • – Arkitekt: A78
  • – Hovedentreprenør: Jorton
  • – Fagentreprenør (tømrer): Hustømrerne

Skovbærparken i Sydbyen i Haderslev har gennemgået en omfattende renovering, der omfatter renoverede boliger, tilgængelige boliger med elevatoradgang, nedrenoverede boliger til rækkehuse og nye tekniske installationer i alle boliger samt nye udearealer.

Og gennem hele byggeprocessen er gjort en stor indsats for at få flere af områdets beboere aktiveret:

– Vi arbejder som bygherre i et område med mange forskellige beboere, og der er grupper som eksempelvis har kæmpet med perioder væk fra arbejdsmarkedet. Vi har i samarbejde med jobcentre, uddannelsescentre og Jorton set på, hvordan vi har kunnet hjælpe nogle af disse borgere i byggeriet gennem praktikpladser. Det har blandt andet ledt til mellem 8 og 10 praktikpladser hos hovedentreprenøren Jorton, der er besat af beboere fra området, fortæller Lars Bo Steensbeck, senior projektleder hos Domea.

På alle bygninger udskiftes taget, og udearealerne renoveres med ny asfaltsti, træer, planter, lejeredskaber, aktivitetsområder mv.
På alle bygninger udskiftes taget, og udearealerne renoveres med ny asfaltsti, træer, planter, lejeredskaber, aktivitetsområder mv.

Afhængig af, at der er nok hænder

Han fortæller, at Domea som almen bygherre overordnet har et samfundsansvar, som ikke kun gælder i forhold til de boliger, de opfører, men også, hvordan de gør det – hvorfor man blandt andet arbejder aktivt med FN’s verdensmål og særligt den sociale bæredygtighed, når de bygger:

– Samtidig ser vi jo en enorm mangel på hænder i byggebranchen, og som bygherre er vi jo afhængige af, at vi også i fremtiden har dygtige håndværkere. Det er derfor også en langsigtet investering for os og for hele samfundet at åbne nogle af de ledige borgeres øjne for en karriere i byggebranchen. Vi har haft unge folk, der er blevet bidt af byggeriet, og som har søgt ind på uddannelser efterfølgende. Andre har tidligere været beskæftiget i byggeriet og er af flere grunde havnet uden for arbejdsmarkedet. Her har vi også set flere genindtræde i byggebranchen, siger Lars Bo Steensbeck.

Renoveringen af de 144 boliger (24 opgange) omfatter blandt andet nye vinduer, balanceret ventilation, nye påhængte altaner, nye køkkener og badeværelser, mens eksisterende altaner lægges til boligarealet, og der udføres nye skakte til ventilation.
Renoveringen af de 144 boliger (24 opgange) omfatter blandt andet nye vinduer, balanceret ventilation, nye påhængte altaner, nye køkkener og badeværelser, mens eksisterende altaner lægges til boligarealet, og der udføres nye skakte til ventilation.

Kræver indsats fra samarbejdspartnere

Ifølge projektlederen kræver processen med at inddrage beboere i projektet gennem praktikforløb nogle samarbejdspartnere, der er villige til selv at bruge ressourcer på det:

– Her vil jeg gerne rose Jorton for et godt samarbejde. De har gjort processen lettere for os. Deres folk har lige skullet vænne sig til konceptet, men der har altid været en villighed til at prøve det af. Samtidig har pandemien heller ikke gjort det nemt, men vi er alligevel lykkedes med projektet takket være et positivt og åbent sind bland alle samarbejdspartnere, siger han og tilføjer:

– Og der skal også rettes en stor ros mod Jobcentret i Haderslev, der har gjort en stor indsats for at finde og støtte de forskellige borgere, som har hjulpet til med byggeriet.

Relateret indhold