I fire år har ejendomsudvikler og arkitekt Kasper Guldager været del af Home.Earth, og nu stifter han i samarbejde med ejendomsselskabet Transformer.Build, der dedikerer arbejdet til at transformere eksisterende bygninger og udvikle dem til boliger:
– Transformer.Build er sat i verden for at bygge om i stedet for at rive ned og udvikle boliger inden for de planetære grænser, siger Kasper Guldager og tilføjer, at ideen er at gøre gamle bygningers skævheder til en fordel.
– Unikke bygninger har potentialet til at blive til unikke boliger til dem, der lever anderledes. Dem, som drømmer om at dele mere og bo på nye måder, lyder det.

800 mio. kroners transformation skal skabe nyt liv i ellers tillukket område
Arkitekter anerkender, at der er kommet mere fokus på transformation både politisk og branchemæssigt, men påpeger, at der stadig rives ned og bygges nyt i stedet for at bevare det eksisterende:
– Jeg ser et hul i markedet for transformation af mindre og mellemstore bygninger. Der er nye muligheder i gamle bygninger. De kan forvandles til mere bæredygtige boliger, og de kan bygge bro mellem politiske ambitioner og finansielle interesser.
Faste partnerskaber
Han mener, at der er behov for et ejendomsselskab, der kan håndtere projekter, som andre udviklere har svært ved at løfte, og derfor har Transformer.Build udviklet en række metoder til at synliggøre skjulte potentialer gennem en hurtig afdækning af risici og tidlig prissætning, forklarer han.

18 projekter modtager 10,5 mio.: Transformationen kræver mere viden
– Jeg har valgt at organisere Transformer.Build med et stærkt team af faste strategiske partnerskaber. Det skaber en effektiv organisation med minimal drift og maksimalt fokus på det enkelte byggeri.
De første aftaler er allerede indgået, hvor Transformer.Build fungerer som konstitueret bygherre for den gamle cykellygtefabrik Nefa bag Kløvermarken fra 1943 samt for det tidligere Gulf Oil hovedkvarter på Prøvestensbroen på Amager fra 1958 – begge i samarbejde med henholdsvis Home.Earth og Union Kul.

Tættere på fuld transformation af ikonisk industriområde
Det nye ejendomsselskab stiftes med Rasmus Nørgaard som del af bestyrelsen:
– Jeg tror meget på Kasper og på hans mod til nu udelukkende at arbejde med transformation, det er derfor vi i Home.Earth har valgt at fortsætte samarbejdet og involvere os i Transformer.Build, siger Rasmus Nørgaard, der er stifter af Home.Earth.
Transformer.Build stiftes officielt i juli, hvorefter Kasper Guldager stadig vil være tilknyttet Home.Earth dog i en mere strategisk rolle.