KAAI bliver totalrådgivere for stor energirenovering

Boligselskabet Viborg har fundet totalrådgiveren til energirenovering af 230 boliger.
Afdeling 6 i Ringparken, Viborg skal renoveres, og KAAI bliver totalrådgivere. Foto: KAAI.
Afdeling 6 i Ringparken, Viborg skal renoveres, og KAAI bliver totalrådgivere. Foto: KAAI.

Efter gennemført konkurrence har Boligselskabet Viborg valgt Kærsgaard & Andersen som totalrådgiver til en renovering af 230 boliger. Totalrådgivningen indeholder samtlige arkitekt og ingeniørydelser i hele processen fra ide til ibrugtagning. Byggeriet er en del af en større helhedsplan for området, fortæller Boligselskabet Viborgs direktør, Grethe Hassing.

– Renoveringen er en del af helhedsplanen, og der skal ske det, at afdelingen skal energirenoveres. Det drejer sig især om facaderne og elimering af kuldebroer, siger Grethe Hassing.

Ringparken afdeling 6 skal renoveres med støtte fra Lansdbyggefonden. Udover Kærsgaard & Andersen er Viborg Ingeniørerne og Wainø Frandsen Landskab tilknyttet teamet.

– Jeg håber, vi kommer i gang med byggeriet i slutningen af 2018, men Landsbyggefonden skal godkende projektet først, siger Grethe Hassing.

Relateret indhold