De 525 år gamle bygninger på Københavns Universitets Søndre- og City Campus kræver en sikker og kærlig hånd, der både kan videreudvikle og vedligeholde de ca. 350.000 m2 i samarbejde med Københavns Universitets Campus Service.
Til at stå i spidsen for det vigtige arbejde har Københavns Universitet endnu en gang udpeget Rørbæk og Møller Arkitekter. Den københavnske tegnestue har siddet på rammeaftalen med universitetet siden 2003, og har derfor gode erfaringer med universitetets bygningsmasse.
Vigtige og varige samarbejder
Når Københavns Universitet indgår rammeaftaler, er et af formålene at skabe længerevarende samarbejder, som gør rammerådgiverne til eksperter i de forhold der gælder hos netop Københavns Universitet.
Og akkurat længerevarende samarbejder er en vigtig grundsten hos den vindende arkitektvirksomhed, der har flere længerevarende rammeaftaler – nogle i over 20 år – med offentlige bygherrer som Københavns Kommune, Bygningsstyrelsen, Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet.
– Fordelen ved varige samarbejder er, at vi lærer hinanden at kende, opbygger tillid og får et fælles fodslag, så processerne optimeres og forløber effektivt. Det skaber sammenhæng og større fokus på at få maksimal kvalitet i projekterne indenfor de økonomiske og tidsmæssige rammer, siger Anders Wesley Hansen, arkitekt MAA, partner og DGNB-konsulent hos Rørbæk og Møller Arkitekter.
Genanvendte 150 år gamle trægulve
Bæredygtighed er et ansvar som tegnestuen tager alvorligt uanset om opgaven lyder på restaurering, transformationer eller nybyggeri, og flere af tegnestuens medarbejdere er derfor uddannede DGNB-konsulenter.
Det kom bl.a. tegnestuen til gavn under en tidligere rammeaftale med Københavns Universitet, hvor Rørbæk og Møller Arkitekter restaurerede og udskiftede trægulve i både Hovedbygningen, Professorvillaen og Museumshuset.
Bygningens høje kvalitet gjorde, at de gamle og holdbare materialer kunne genanvendes. Arkitekterne købte derfor kun træ til én bygning. De to andre er udført med materialer, der trods en alder på over 150 år kunne genanvendes.
Arkitekt og koordinator for tegnestuens arbejde på Københavns Universitet, Flemming Kaae, fortæller:
– De gamle gulve i Hovedbygningen var meget slidte, og skulle skiftes. Træet var dog i så god stand, at vi kunne tage det op, høvle det og bruge det i Professorvillaen. I Museumshuset var gulvene skæve og gemt under flere lag linoleum og spartelmasse. Vi tog dem op, rensede dem, rettede underlaget og lagde plankerne pænt på plads.
Projektet kunne lade sig gøre, fordi kvaliteten af træet er meget høj, samtidig med at opgaven blev løst i et samarbejde mellem en tillidsfuld bygherre, velkvalificerede håndværkere og arkitekter, som gennem mange år har opbygget et stort kendskab til Københavns Universitets bygningsmasse.
– Der er altid et stort bæredygtighedspotentiale i at restaurere og transformere fine gamle bygninger. Især Københavns Universitets bygninger viser, at verden er bedst tjent med høj arkitektonisk, byggeteknisk og materialemæssig kvalitet, slutter Anders Wesley Hansen.
Ud over de kulturhistorisk vigtige opgaver på Københavns Universitet, står Rørbæk og Møller Arkitekter bl.a. også bag bygninger som Danmarks Tekniske Universitets ‘Skylab’, der fik Danmarks første DGNB-diamant, og den DGNB-sølvcertificerede og nyrenoverede Bygning 116, også på DTU.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';