Vejen til EU’s nye mål om en CO2-reduktion i 2030 på 55 procent i forhold til udledningen i 1990 er belagt med mange idéer, men også store udfordringer.
Samtidigt skal EU være klimaneutral i 2050, så der skal i sandhed mange elementer i spil, før dén ambition kan indfries.
Byggeriet er en af de tunge klimasyndere, men det er langt fra kun produktionen til nybyggeri, som skal gøres grønnere. Den eksisterende bygningsmasse skal også gøres langt mere klimavenlig, så der skal renoveres for milliarder af euros.
Ifølge DR, bruges omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug i bygningerne, hvor opvarmning, ventilation og belysning suger mest energi. Tre fjerdedele af dét kommer fra private hjem.
Tal fra EU-kommissionen viser, at omkring 75 procent af alle bygninger i EU er direkte energiineffektive. Men i år 2050 vil mellem 85 og 95 procent af alle nuværende bygninger stadigvæk være i brug.
Da en tredjedel af emissionen i EU kommer fra bygningernes energiforbrug, skal der sættes ind for at nå målene. Lige nu er det dog kun omkring én procent af bygningsmassen, som bliver renoveret med energieffektivitet for øje.
En konkret plan er ikke fastlagt i EU-regi. Men i oktober sendte EU Kommissionen en pressemeddelelse ud, hvor ambitionen lyder, at man skal fordoble energirenoveringerne i EU. Det betyder, at 35 millioner bygninger skal renoveres over de næste 10 år. Det vil skabe op mod 160.000 job i byggebranchen over hele unionen.
Det store EU-apparat, de mange institutioner og aktører i og omkring byggebranchen skal nu fastlægge vejen frem mod en grønnere bygningsmasse i Europas 26 EU-lande. Det drejer sig både om lovgivning, finansierring og meget andet, som kan sættes i spil fra EU-niveau til lokale initiativer.
