Timberman vil mindske brug og smid væk-kultur

Nye plejemidler og vejledning skal fremme en mere bæredygtig tilgang til gulve, så levetiden forlænges og udskiftninger undgås.
Sammen med en ny serie plejemidler ønsker Timberman at vejlede i forhold til vedligehold og pleje, så gulvets levetid forlænges og kan blive liggende i stedet for at blive skiftet ud. Foto: Timberman.
Sammen med en ny serie plejemidler ønsker Timberman at vejlede i forhold til vedligehold og pleje, så gulvets levetid forlænges og kan blive liggende i stedet for at blive skiftet ud. Foto: Timberman.

Byggeriet står ifølge Build ved Aalborg Universitet for omkring 40 procent af den samlede danske CO2-udledning, og over en bygnings totale levetid udgør emissioner fra konstruktion og byggematerialer 50-75 procent af dens samlede CO2-belastning.

På baggrund af den statistik mener man hos gulvvirksomheden Timberman, der leverer gulve i kork, træ og vinyl, at det giver god mening at forlænge byggematerialernes levetid i så vid udstrækning som muligt. Derfor satser virksomheden nu på et helt nyt produktområde i form af en plejeserie til gulve, der omfattergulvrens, -sæbe og -pleje til forskellige gulvtyper. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

– Vi arbejder løbende på at styrke den grønne omstilling og reducere vores CO2-udledning, og her giver det ikke kun god mening at fokusere på materialer, produkt og produktion, men i høj grad også på vedligehold. På den måde ønsker vi at bidrage til at fremme en mere ansvarlig tilgang til byggematerialer og dermed reducere den fremherskende brug og smid væk-kultur, lyder det fra administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker.

Ifølge direktøren er det vigtigt med en korrekt og målrettet pleje, så gulvene vedligeholdes og bevarer deres modstandsdygtighed og udseende. Det forsøger Timberman nu at sætte fokus på med deres nye plejemidler.

Midlerne i den nye serie er tæller i alt fem produkter med en gulvrens til alle gulvtyper.

Relateret indhold