Den teknologiske udvikling i byggeriet stiller løbende nye krav til alle, der arbejder professionelt med byggeri. Det gælder ikke kun de projekterende og udførende, men også alle led i handelskæden for byggevarer. Sådan hedder det fra Teknologisk Institut.
– Den teknologiske udvikling, nye teknikker, nye produkter og ikke mindst nye regler, udfordrer konstant brugen af byggevarer. Desværre ser vi ofte, at det går galt, især når en byggevare bliver brugt forkert, siger Peder Fynholm fra Teknologisk Institut.
Kvalitet og anvendelse hænger sammen
På Teknologisk Institut arbejder Peder Fynholm sammen med både projekterende, udførende og leverandører af byggevarer. Derfor har han førstehåndskendskab til de udfordringer, der naturligt opstår som led i den teknologiske udvikling. En velkendt udfordring er at sikre, at byggevarer bliver brugt til det, de er egnede til, og at der er den rigtige dokumentation for byggevarernes egenskaber.
– Når en byggevare bliver anvendt forkert, er resultatet ofte et dårligere byggeri. I kølvandet følger både økonomiske, sociale og sundhedsmæssige omkostninger, for eksempel i form af fugt- og skimmelproblemer. Kendskab til, hvordan byggematerialer skal dokumenteres, og hvilke krav der kan stilles, er helt essentielt for at opnå kvalitet i byggeriet. Og så er det vigtigt, at byggeriets parter har de nødvendige kompetencer til – på grundlag af dokumentationen for byggematerialerne – at bedømme, hvilke byggematerialer, der vil være egnede til formålet, forklarer Peder Fynholm.
Frihed under ansvar
Teknologisk Institut deltager i mange former for internationalt samarbejde, for eksemepl i arbejdet med udvikling og implementering af fælles EU-regler for byggevarer. Også her oplever Peder Fynholm, at kommunikationen halter.
– Vi har identificeret et ‘missing link’ mellem de informationer som fabrikanter af byggevarer giver i de ydeevnedeklarationer, der følger med varerne, og de informationer som brugerne af byggevarer efterspørger, forklarer Peder Fynholm og fortsætter:
– I Danmark stiller Bygningsreglementet primært overordnede funktionskrav til bygningerne. Derfor har projekterende og udførende i Danmark en meget stor frihed til selv at beslutte de konkrete tekniske løsninger. Med frihed følger som bekendt også ansvar, så de der træffer beslutning om tekniske løsninger har også ansvaret for at specificere brugen overfor entreprenører og bygherre, siger Peder Fynholm.
Selvom en række vejledninger igennem tiden har forsøgt at udfylde dette ‘missing link’, eksisterer der stadig en usikkerhed i branchen i forhold til, hvordan dette ‘missing link’ løses bedst i praksis.
– Den risiko vi ser ved den manglende kobling af dokumentation og anvendelse, bliver kun større af, at det ikke altid er tydeligt, hvem der skal sikre, at byggematerialernes egenskaber stemmer overens med den ønskede brug i et byggeri. Risikoen forstærkes yderligere af, at branchen består af mange aktører og at byggematerialerne ofte er igennem mange “hænder”, fra de bliver produceret, til de bliver anvendt i byggeriet, siger Peder Fynholm.
Hullet skal lukkes
Problematikken omkring byggematerialers egenskaber, egnethed og anvendelse i et byggeri er velkendt på Teknologisk Institut, som blandt andet arbejder med at “lukke hullet” i projektet “Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet – ‘the missing link’ “, der er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Seniorspecialist, Jens Kristiansen fra Teknologisk Institut ser blandet andet på udenlandske løsninger og hvad vi kan lære af i Danmark.
– Vi henter en del inspiration til, hvordan ‘missing link’ håndteres i andre EU-lande. Da de nationale lovkrav til byggeriet er forskellige fra land til land, vil det hul der skal lukkes have forskellig karakter, men tilgange og metoder vil kunne give inspiration til håndtering af problematikken i Danmark, siger Jens Kristiansen og uddyber:
– Vi ser eksempelvis på vejledninger og frivillige løsninger og på, hvordan vi kan oparbejde stærke faglige netværk på tværs af grænserne, der for eksempel kan bruges til sparring på et projekt som dette. Og så forsøger vi at gøre videndeling praksisnær, for eksempel ved at formidle til branchen via offentlige og gratis workshop og webinarer om emnet. Vi har også udarbejdet to tegnefilm med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og InnoByg. Vi håber at kunne udarbejde flere tegnefilm, med fokus på forskellige delelementer, da formatet er en mere tilgængelig måde at formidle et kompliceret budskab på, slutter Jens Kristiansen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';