Om prisen
- Prisen uddeles for anden gang på Building Green den 29. oktober 2020 og kan ses via livestream.
- Baggrunden for prisen Bæredygtig Betonarkitektur idéen er, at nutidens arkitektstuderendes ideer til bæredygtig anvendelse af beton er afgørende for at ændre den nuværende praksis og reducere CO2-udledning i byggeriet.
- Vinderen kåres i forlængelse af en paneldebat om, hvad der skal til for at kickstarte en mere bæredygtig brug af beton i byggeriet.
- Vinderen får en præmie på 15.000 kr.
På Building Green’s hovedscene præsenterer de nominerede arkitektstuderende, hvordan de forestiller sig, at vi kan bygge og designe mere bæredygtigt med beton i fremtiden. Det bliver livestreamet, da den fysiske tilstedeværelse ved Building Green erstattes med en virtuel udgave. Op til præsentationerne vil de fire nomineredes projekter blive introduceret ved en kort film med billeder, tegninger og materialeprøver, så publikum via livestream kan se ideerne til nye, bæredygtige og innovative veje til betonbyggeri.
Behov for innovativ brug af beton
– Nye og innovative måder at bruge beton bæredygtigt er nødvendige for at reducere miljøaftrykket. Bl.a. for at kunne indfri beton- og byggebranchens eget mål om at halvere CO2 udledningen fra beton i 2030. Her har vi brug for de arkitektstuderendes gode input for at nå det ambitiøse mål. Det er dem, der skal tegne fremtidens bæredygtige byer, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton i Dansk Industri, om prisen, der i år uddeles for anden gang.
De fire nominerede projekter til Bæredygtig Betonarkitektur idéen 2020 har vidt forskellige tilgange til bæredygtig anvendelse af beton. De spænder over innovative materialehybrider, der samtænker beton med alternative bæredygtige byggematerialer, teknologisk optimerede produktionsmetoder, infrastrukturelle anlæg med fokus på grøn energi og fokus på lang levetid. De fire nominerede projekter er:
Gipsotek
Frederik Wulf Munk og Ida Langkilde Vammen fra Arkitektskolen Aarhus fokuserer på anvendelse af beton med lang levetid og har tegnet et gipsotek ved siden af Aarhus Domkirke. Bygningsværket udfolder sig under terræn, hvor der er brug for betonens særlige egenskaber, og skaber samtidig et anlæg, der indpasser sig i byens rum. Som et forstudie til projektet er der udført en række materialeforsøg, som undersøger betonens farve og overflade og refererer til den historiske kontekst projektet udfolder sig i.
Hybridkonstruktionens vilje
Simon McNair og Jonathan Møller Larsen fra Det Kongelige Akademi anvender beton sammen med stampet lerjord. Projektet er en bebyggelse af ungdomsboliger på Refshaleøen med et fokus på pladsoptimering. Projektet undersøger nye materielle sammenhænge, og udfolder sig som en hybrid, der tillader betonen at stå frem, og fremhæver samtidig den stampede lerjord. Projektet peger fremad på nye tektonikker og materiale hybrider, hvor betonen understøtter anvendelsen af materialer med lavt CO2 aftryk i byggeriet.
Topological Optimization of Concrete & Mycelium Formwork
Joonseok Pak fra Det Kongelige Akademi undersøger i sit projektforslag, hvordan vi kan anvende beton sammen med organiske materialer. Projektet foreslår en ny produktionsmetode, der resulterer i et komposit element af beton og mycelium. Gennem statiske beregninger optimeres brugen af materialer, og overføres til et formarbejde med 3D print og robotteknologi. Mycelium udlægges i formen, vokser og sammenstøbes til sidst med betonen til et færdigt element, hvor svampelegemet også fungerer isolerende.
Samsø Energilager
Frederik Paarup og Signe Juul Clevin fra Det kongelige Akademi fokuserer på behovet for en ny bæredygtig energiinfrastruktur, og forslår at oplagre overskudsstrøm fra vindmøller i store betonelementer. I projektet anvendes betonen i en strukturel sammenhæng, hvor alternative materialer ikke ville kunne klare opgaven. Projektets kobling mellem rumlig oplevelse og teknisk anlæg peger fremad mod en bæredygtig anvendelse af beton i fremtidens infrastrukturelle projekter.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';