Vi skal kigge tilbage for at kigge frem. Sådan cirka lyder det fra de to arkitektstuderende ved Det Kongelige Danske Akademi, Line Bruus og Jerry René Petersen, der har kigget nøje på brugen af træ i opbygningen af Kanonbådsskurene på Holmen i København, der blev bygget for knap 200 år siden.
De kigger især på, hvordan vi fremadrettet kan benytte hybridlærk, en art, der opstår, når man krydser europæisk og japansk lærk. Hybridlærk vokser kraftigt i de første årtier af sin vækst og bruges derfor blandt andet i skovrejsninger som ammetræer, der skal hjælpe med at drive de andre træer opad.
Når hybridlærken fældes for at gøre plads til de blivende træer, kan den imidlertid ikke bruges som byggemateriale, da den ikke lever op til klassificeringen for konstruktionstræ – blandt andet på grund af, at den har for mange knaster. Derfor bliver hybridlærk i dag brugt som biomasse til afbrænding, når det har tjent sit formål som ammetræ.
Henter viden fra fortiden
I arbejdet med kanonbådsskurene fandt Line Bruus og Jerry René Petersen dog ud af, at man sagtens kan bruge hybridlærk i konstruktioner. Dermed højnes værdien af træet, der forlænger bindingen af den CO2, det har opsuget gennem sin vækst. Hvis træet var blevet til fjernvarme, var værdien gået tabt.
– Der er rigtig meget viden fra fortiden, vi kan bruge i nutiden – og særligt her fra kanonbådsskurene, siger Jerry René Petersen, mens Line Bruus uddyber:
– Da man byggede dem i 1820’erne, var der resursemangel på træ. Vi havde simpelthen brugt alt vores træ til flåden og til byggeri. Man havde ikke de størrelser træ, man normalt ville bruge, så derfor var man nødt til at bruge en fleksibel konstruktion, der skulle kunne tage de kræfter, der normalt var i sådan et skur, men med mindre tømmerelementer.
Har gentænkt konstruktionen
Line Bruus og Jerry René Petersen har anskaffet sig uklassificeret lærketræ til en prøvekonstruktion fra HedeDanmark, og har herefter gentænkt konstruktionen i kanonbådskurene i hybridlærk.
– Vi har lavet spærene som saksespær; man laver et almindeligt spær, men man har flere dele, så laster kan fordele sig rundt i elementet. Så selvom det er lavet i hybridlærk, som ikke er kvalificeret, så er vi sikre på, at det holder, siger Line Bruus.
– Det er særligt samvirkningen i trækonstruktionen, der gør den stærk. Samtidigt har vores bærende konstruktioner flere mulige lastnedføringer og en indbygget redundans. Et nuanceret kig på klassificeringen af træ kunne således betyde, at træ ikke blot bliver klarificeret som enkelte stykker, men i stedet som et samlet element, tilføjer Jerry René Petersen.
– Vi skal overholde nogle bestemte krav, men det fjerner fokus fra, at træ er et organisk materiale – den forståelse mangler, når man sætter det ned i kasser, siger Line Bruus.
Mere nuanceret blik på træ
I dag ønsker mange, at træ skal være en større del af byggeriet, da det kan erstatte CO2-tunge materialer som beton og stål og samtidig selv lagrer den CO2, det har opsuget gennem sin vækst.
Men da træsorter som hybridlærk ikke kan kvalificeres som bygningstømmer, bliver det fortsat brugt som biomasse til afbrænding. Hvis vi havde et mere nuanceret blik på klassificeringen af træ, ville vi ikke behøve at brænde ellers brugbart træ, lyder det fra de to arkitektstuderende:
– Træ skal gerne bruges i mindst lige så lang tid, som det har vokset. Så når vi brænder det af, får vi hurtigere udledt den CO2, det ellers havde bundet. Så det er rigtig godt at bruge træ i konstruktioner, der kan holde længe, forklarer Line Bruus.
– Ungt træ har andre kvaliteter – det er måske mere fleksibelt og bøjeligt. Så i stedet for at vi tænker på, at det skal kunne klare et bestemt tryk eller træk, så kan man i stedet tænke over, hvordan vi ellers kan definere et stykke træ – hvilke kvaliteter vi ellers kan kigge på. Det er vigtigt for at forstå, hvordan vi kan bruge det mere alsidigt, slutter Line Bruus.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';