I vores samfund har vi tradition for en tankegang, hvor kontinuerlig økonomisk vækst sker på bekostning af et overforbrug af naturressourcer, der ofte blot kasseres efter brug. Den cirkulære økonomi derimod søger at optimere materialestrømme og skabe ikke-lineære kredsløb med henblik på at reducere miljøbelastningen og ressourceforbruget.
Jeg er ikke imod vækst. Tværtimod, med den voksende globale befolkning er den nødvendig for at opretholde velfærd og mindske uligheder. Det, jeg efterlyser, er et skifte fra lineære løsninger som et førstevalg og cirkulære løsninger som et supplement.
Læs også: Hjælp SMV’erne til at bidrage til Reservestyrken
Den lineære norm har også en dyb indvirkning på den måde, vi vurderer økonomisk succes. En ny undersøgelse fra konsulentfirmaet Trucost, der beregner de skjulte miljøomkostninger ved virksomhedsdrift, viser, at ingen af verdens 20 største industrisektorer ville være økonomisk rentable, hvis vi faktisk medregnede den sande værdi af de naturressourcer, de forbruger.
Der er sket fremskridt, men…
Der er få steder, hvor et normskifte i retning af cirkularitet ville gøre så stor en forskel som i bygge- og ejendomsbranchen. Branchen står i dag for over 35 % af alt affald, der produceres i EU, og intet tyder på, at målet om at genanvende mindst 70 % af alle byggematerialer i 2025 vil blive nået. I virkeligheden består den egentlige genanvendelse ofte af at knuse byggebeton og bruge det som fyld i vejbyggeri, hvilket er alarmerende.
Læs også: Konfliktniveauet er steget siden 2018
Vi kan godt blive enige om, at der er sket fremskridt inden for materialerne. Både beton- og stålindustrien driver ambitiøse projekter med henblik på drastisk at reducere deres drivhusgasudledninger, og mange af projekterne fremviser lovende resultater. Men det ændrer ikke på, at de håndgribelige miljømæssige fordele ligger langt ude i fremtiden ? sandsynligvis mange årtier væk. Hvis vi virkelig ønsker at tage byggebranchens miljøbelastning alvorligt, kan vi ikke sidde og vente på fremtidens stålværker og innovationer inden for cementfremstilling, uanset hvor afgørende de måtte vise sig at være på lang sigt. Vi er nødt til at implementere de værktøjer, vi allerede har til rådighed, her og nu. Det er på tide at handle.
Ikke nok med store ord og løfter
Hvis vi gerne vil opnå det, kan vi med fordel øge brugen af genanvendelige materialer i permanente bygninger eller implementere byggetilladelsesbestemmelser, der giver større fleksibilitet til at lette genbrug af hele bygningsdele i nybyggeri. Men det kræver også, at vi har fleksibilitet og cirkularitet i tankerne, når vi planlægger nye kvarterer eller bygninger. Heldigvis eksisterer der allerede flere løsninger i dag, såsom fuldt genanvendelige byggekomponenter, muligheden for nemt at ændre funktionen af eksisterende bygninger, når behov ændrer sig, samt modulære løsninger, der kan demonteres og genbruges andre steder.
I rapporten “The Flexible City – A vision of a sustainable and future-ready model for urban planning”, som Adapteo og BSK Arkitekter har udarbejdet, argumenteres der for, at 10-20 % af detailplanerne for nybyggeri bør afsættes til fleksible og primært cirkulære bygninger. Udover de betydelige miljøeffekter, det vil afføde, så vil det også øge muligheden for at skabe bedre betingelser for social bæredygtighed, da byplanlæggere vil have bedre muligheder for at håndtere uforudsete demografiske eller sociale udfordringer, der kan opstå over tid.
Læs også: Kultur i byggeriet: Håndværkerne er blevet glemt
Forandring kræver innovation, mod og samarbejde. Det er ikke nok med store ord og løfter om fremtidige innovationer. Hvis vi i sandhed ønsker, at byggebranchen bliver mere cirkulær, er vi nødt til at anerkende nødvendigheden af fleksibilitet og tilpasningsevnen – kun sådan når vi vores mål.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';