Så skal der igen skæres på erhvervsskolerne. Besparelsen er ventet. Men det gør det ikke mere forståeligt. Danmark står i dag overfor svære udfordringer med at rekruttere arbejdskraft i industrien og håndværksfagene på en lang række områder. Mange steder i landet kan man slet ikke rekruttere smede eller industriteknikere.
I Arbejdsgiverne hører vi det overalt i landet. At det som virksomhed ofte er næsten umuligt, at rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, når ellers både opgaver og udvikling gør, at man gerne vil udvide forretningen. Derved bliver det en effektiv stopklods for væksten. Den vækst vi ellers så gerne vil have i samfundet.
Samtidig ser vi, at 73 procent af en ungdomsårgang drøner direkte ind på gymnasiet. Imens lader optaget på mange erhvervsuddannelserne meget tilbage at ønske. Så det er ikke fordi, at erhvervsskolerne ikke kan bruge lidt medvind – og gerne en økonomisk håndsrækning. Eksempelvis til nyt og mere tidssvarende udstyr.
Den politiske vilje har egentlig også været der i lang tid. Forskellige politikere, heriblandt statsministeren, har profileret sig på at ville hjælpe erhvervsskolerne. Det er da også blevet til en lille pose penge her og der de senere år.
Men når regeringen så kommer med et finanslovsforslag, der betyder, at erhvervsskolerne får 540 millioner kroner mindre end i 2015 og den samlede besparelse, ifølge Undervisningsministeriet, beløber sig til en milliard kroner, ja så er det jo bare at give med den ene hånd og tage med den anden.
Flere analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har slået fast, at Danmark kommer til at mangle et sted mellem 44.000 og 70.000 faglærte i 2025.
Her skal vi gøre os klart, at det går udover vores fælles velstand. Danmark er et produktionsland, og derfor er vi nødt til at have nogle folk, der også kan noget med deres hænder, hvis vi forsat skal kunne producere noget – og have noget at leve af i fremtiden. Den erkendelse er vist stadig ikke nået helt ind på Christiansborg.
