Vi er alle sammen tossede

Journalist Dan Bjerring, Christiansborg.
Journalist Dan Bjerring, Christiansborg.

Hvis der i øjeblikket er vælgere, der – når de ser, hvad der udspiller sig på Christiansborg – skulle føle sig hensat til en repremiere på den gamle danske film “Vi er alle sammen tossede”, så er det ganske forståeligt.

Oppositionen byder sig til med et samarbejde, regeringens næstmindste støtteparti fortryder, at man ikke væltede regeringen i august, og det største støtteparti opfordrer statsministeren til at udskrive folketingsvalg eller tage en dronningerunde.

Det ene støtteparti stiller ultimative krav om topskattelettelser til multimillionærerne. Det andet støtteparti stiller ultimative krav om, at der ikke gives topskattelettelser.

Intet er, som det plejer at være, og forvirringen er total. Med den slags venner har Lars Løkke Rasmussen ikke brug for fjender.

Tandløs åbningstale

Det var i det klima, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag holdt den grundlovspligtige åbningstale, der i dagens anledning var tandløs og uden noget reelt politisk indhold – bortset fra, skal det retfærdigvis bemærkes – omkring en boligskattereform.

Det er måske meget betegnende, at det store samtaleemne på Christiansborg ikke så meget var, hvad der blev sagt fra talerstolen, men hvad der var bag talerstolen, hvor der i dagens anledning var ophængt et stort Dannebrog.

Det fik Enhedslistens medlem af præsidiet til at flippe helt ud, som om der nærmest var begået statskup. Problemet var nok det hvide kors, der forstyrrede billedet af “det røde flag”.

Kuldegys

Inden åbningstalen var der nogle, der spekulerede i, om statsministeren ville udskrive valg, men det skete ikke, og nu vil næste chance for valg være torsdag under åbningsdebatten, hvis nogle ville finde på at stille et mistillidsvotum til regeringen for at se, om Liberal Alliance fortsat, trods Anders Samuelsens udtalelser, støtter Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Ifølge BT har Anders Samuelsen dog på forhånd lovet statsministeren at stemme mod en sådan mistillidsdagsorden.

Forhandlingerne om 2025-planen og næste års finanslov begynder under alle omstændigheder i et politisk klima, der sjældent, om nogensinde, er set mere kuldegys- fremkaldende.

Øget boligvedligeholdelse

For byggesektoren indeholdt åbningstalen intet af direkte betydning, bortset fra at statsministeren igen nævnte de 27 milliarder kroner i 2025 planen til øgede offentlige investeringer.

Og så kan det vel ikke udelukkes, at et nyt boligskattestop og boligbeskatningssystem kan give plads til investeringer i øget vedligehold og måske endda energieffektiviseringer i de eksisterende boliger, hvoraf mange stammer fra 1960’erne og 1970’erne.

Samtidig vil statsministeren bruge forhandlingerne om et nyt vurderings- og boligbeskatningssystem som en politisk rambuk i bestræbelserne for at finde et flertal for 2025- planen og den kommende finanslov.

Gidsler i politisk spil

Det private erhvervsliv står på sidelinjen som gidsler i det politiske spil. Ingen politikere bør være i tvivl om virksomhedernes ønskeliste, der først og fremmest indeholder krav om reformer, der øger arbejdskraften og får færre på overførselsindkomster. Her har Lars Løkke Rasmussen stor opbakning til, at “det skal kunne betale sig at arbejde”.

Dernæst ønsker erhvervslivet generelt lavere skatter og afgifter – først og fremmest en fjernelse af den konkurrenceforvridende PSO-afgift, men også lavere personskatter i bunden.

Liberal Alliance har klart og tydeligt fået at vide, at for erhvervslivet har det ikke den store betydning, om topskatten sættes fem procent ned for indkomster over én million kroner. De får trods alt jo også glæde af en nedsættelse på indtægter op til den ene million.

Maddingen er kastet ud

Bolden er givet op til et politisk efterår, der vel næppe nogensinde er set mere uoverskueligt. Første del af kampen begynder torsdag med åbningsdebatten, hvor dele af oppositionen sikkert vil lede med lys og lygte efter en anledning til at stille regeringen over for et mistillidsvotum eller et dagsordenforslag, der er så uspiseligt for statsministeren, at han tvinges til at gå af.

Det er dog meget tvivlsomt, om det vil lykkes. Med udspillet til en boligskattereform har statsministeren kastet den madding ud, der kan få Socialdemokratiet og regeringens støttepartier til at bide på for at fjerne usikkerheden for de mange boligejere, der i sidste ende afgør næste folketingsvalg.

Det kan give Løkke Rasmussen lidt kunstigt politisk åndedræt, men det fjerner ikke de truende valgskyer.

Relateret indhold