Vi er nu endelig ude af krisen, og virksomhederne er i den relativt gunstige situation, at de i dag i højere grad efterspørger arbejdskraft frem for opgaver. Vi har altså lagt krisen bag os. Krisen kostede 45.000 job i bygge- og anlægsbranchen, og nu er halvdelen vendt tilbage til branchen.
Nuvel, det er ikke alle steder, det slår lige tydeligt igennem, men udviklingen går nu i samme retning. Hvor vi stort set ikke byggede boliger, da vi ramte bunden, så bygger vi nu igen over 20.000 boliger om året, og det er efterhånden hele landet, der mærker de gunstige konjunkturer.
I den situation kan man godt spørge, hvorfor Dansk Byggeri har kæmpet så hårdt for et permanent Håndværkerfradrag? Det går jo godt i branchen? Mange stiller spørgsmålet.
Men jeg tror, vi er lykkedes med at forklare, at fradraget ikke handler om at sætte blus under kedlerne, men om at lukke af for sort arbejde, åbne døren for flere lærlinge og om at få danskerne til at passe job og familie i stedet for at gå og lave gør det selv-arbejde.
Energi på dagsordenen
Den permanente ordning har stadig energiforbedringer i fokus. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne så en bredere formulering af fradragsberettigede ydelser, men fordi ordningen nu er gjort permanent kan indholdet vel godt være dynamisk. Så det må vi drøfte videre i 2018.
Det bringer os til endnu et tema, som Dansk Byggeri har kæmpet for ret alene på den politiske arena, nemlig energieffektivisering. For det er her byggeriet skal spille sit kort i forhold til, at vi i Danmark opnår de energimål, vi har sat os.
I år har Energikommissionen, EU og ikke mindst vores egen Bendt Bendtsen sat energieffektivisering på dagsordenen på linje med grøn energiproduktion. Så det næste bliver, at få de danske politikere til at gribe den bold, når vi i det nye år skal have en ny energiaftale på plads. Foreløbig er der et lysegrønt håb om en bedre politisk platform at arbejde fra, så vi kan komme i gang med en plan for energieffektiviseringer. Det er vores håb til energiaftalen i 2018.
Tabu brudt
Der er heldigvis også meget, der er i vores egne hænder at øve indflydelse på. Veloverstående overenskomster i marts har givet ro på arbejdsmarkedet, og der er god grund til optimisme og masser af virketrang og risikovillighed ude i de danske virksomheder. Rammerne er blevet ganske solide. Lad mig fx nævne, at vi med et bredt forlig om boligskat har brudt femtens års tabu, og givet boligejerne tryghed for fremtiden. Og hvad med regeringens succes med hele tre trepartsaftaler, som hver for sig lover godt for bygge- og anlægsbranchen. Eller senest forliget om en erhvervspakke, der afskaffer gakkede afgifter og indfører investorfradrag til unoterede SMV-virksomheder. Der er for alvor kommet fokus på virksomhedernes vilkår.
For Dansk Byggeri har også vilkårene i kommunerne vores bevågenhed gennem vores årlige analyser af kommunernes erhvervsvenlighed. Her har vi virkelig skabt forandring, idet stort set alle kommuner har lært, hvad kommunerne kan gøre for, at det bliver nemmere at drive virksomhed. Efter et veloverstået kommunalvalg må vi se frem til, at frisk blod i mange kommunalbestyrelser vil fortsætte den gode dialog med Dansk Byggeri og erhvervslivet i øvrigt.
Flere lærlinge
Og tilbage til start og til manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det er nu den største udfordring, så langt øjet rækker. Men det er en positiv udfordring, som vi selv skal løse gennem reformer, der kan øge arbejdsudbuddet Især hvis rygterne om, at polakkerne nu hellere vil hjem og arbejde. Og så skal vi også huske på at tage endnu flere lærlinge. Vi gør det godt, men der er behov for flere.
Og så kan vi glæde os over, at det er lettere at reformere i solskin end i regnvejr, og derfor beholder vi i Dansk Byggeri arbejdshandskerne på.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';