Store dele af erhvervslivet har været i en dyb søvn alt for længe. Man har ensidigt fokuseret på sine egne behov, når man har talt om erhvervsskoleelever – uden skelen til, hvad unge mennesker tænker på, og hvor de udvikler sig hen. Blikket har været rettet mod behovene i virksomhederne. De unges ønsker har man derimod ikke skænket ret mange tanker. Det kunne man tillade sig.
Men tiderne er skiftet. Der er ikke nok unge, der vælger erhvervsskolerne. De unge tænker nemlig ikke kun i praktiske sammenhænge, vækst og erhvervsudvikling. De tænker også i oplevelser, sociale fællesskaber, image og signalværdi.
Det leverer gymnasierne og rammer dermed tidsånden blandt de unge meget bedre. Akademikere fylder stadig mere i alle sammenhænge – Folketingets sammensætning er et eksempel. Derfor vælger 74 procent en gymnasial uddannelse.
Tiderne er skiftet
Erhvervsuddannelsernes design stammer stadig fra en tid, hvor erhvervslivets behov stort set udgjorde det kompas uddannelserne navigerede efter. Dengang manglende man ikke mænd til at bemande maskinerne og gøre arbejdet.
Men tiderne er anderledes – og heldigvis for det. De unge i dag stiller større krav. Det kan man enten gå og bande over eller tage som en udfordring til én selv – sælg dit fag bedre.
En brat opvågning er sjældent behagelig. Men heldigvis er udfordringen ikke uoverkommelig. Håndværksfagene har masser at byde på. Med en erhvervsuddannelse har de unge rigtig gode udsigter til beskæftigelse. Det er mere, end mange andre uddannelser kan prale af.
Derudover har man gode muligheder for at starte sit eget og blive herre i eget hus. Det er også unikt. Skulle man senere få lyst til at læse videre, er det også en mulighed. Endelig bliver der rift om ens kompetencer i fremtiden. Der kommer foreløbigt til at mangle 30.000 faglærte om fem år.
Men skal de unge få øje på erhvervsuddannelsernes mange fordele, må man gøre salgsarbejdet bedre. Man skal have de unges ønsker og værdier meget mere med i sine tanker, når man udvikler erhvervsskoler og har kontakt med lærlinge i virksomhederne. Eksempelvis er man godt i gang, når man tænker i de såkaldte campusser – fælles studiemiljøer mellem handelsskoler og tekniske skoler. Men der skal stadig mere til. Det er tid til at vågne af tornerosesøvnen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';