- Faste frister for byggesagsbehandling
- Et reelt opgør med overregulering
- Vær varsom med nye skatter
- Flere kvinder og færre, forskellige arbejdskulturer
- Beskyt de største samfundsøkonomiske værdier
En række danske politikere fremhæver gerne Danmark som et af verdens bedste lande at drive virksomhed i. Men det kræver handling, når rammevilkårene forværres, og i bygge- og anlægsbranchen er udfordringerne tydelige.
Branchen beskæftiger over 180.000 mennesker og leverer fundamentet for resten af økonomien. Alligevel bremses investeringer i stigende grad af bureaukrati, langsom sagsbehandling og politiske forslag, der gør det mindre attraktivt at drive virksomhed.
Problemet er ikke standarderne, men mængden og kompleksiteten af regler.
Når projekter forsinkes, bindes kapital. Når kapital bindes, falder investeringerne. Og så falder vækst og arbejdspladser.
”Ret til realkreditlån”: Venstre vil gøre det nemmere at købe og bygge boliger på landet
I søndagens debat på DR ”Ansigt til ansigt: Hvem skal lede Danmark?” talte Mette Frederiksen uklart om en erhvervspakke, man tidligst efter valget kan forvente at kende indholdet af. Derimod pegede Troels Lund Poulsen på risikoen for recession og behovet for at gøre Danmark rigere.
Han pegede på behovet for at reducere bureaukratiet markant og lovede at nedsætte en leveringsenhed, der systematisk vil følge op på problemet, som han medgav, at den nuværende regering ikke var lykkedes med at mindske.
Derudover kritiserede han Socialdemokratiets formueskat for at ramme virksomheder, der investerer og skaber job, og Venstre-formandens ord blev mandag bakket op af partiets økonomiske plan 2035, som indeholder omfattende skattelettelser på omkring 20 mia. kroner, herunder lavere indkomstskat og en selskabsskat på 20 %, vil gøre det mere attraktivt at arbejde, investere og drive virksomhed i Danmark.
Initiativer, der flugter med behovet i byggeriet.
Faste frister for byggesagsbehandling
En kommende regering bør for det første sikre indførelse af faste nationale frister for byggesagsbehandling. I dag kan godkendelser tage fra uger til år. Det skaber usikkerhed og holder investeringer tilbage. Klare frister og ensartet praksis vil reducere risiko og øge lysten til at investere.
Derfor bør staten indføre nationale maksimumsfrister for byggesagsbehandling, eksempelvis 60 eller 90 dage, kombineret med ensartede nationale retningslinjer for kommunal praksis. Samtidig bør der indføres en ordning, hvor projekter automatisk godkendes, hvis fristen overskrides.
Byggesagsbehandling: Store kommunale forskelle
Når investorer ved, hvor lang tid en godkendelse tager, kan de planlægge projekter og investeringer langt mere præcist. Det reducerer risikoen og øger lysten til at investere i Danmark.
Et reelt opgør med overregulering
For det andet er der brug for et reelt opgør med den overregulering, der har vokset sig stadig større i byggeriet. Reguleringen er gennem årtier blevet udbygget lag på lag, og resultatet er et system, hvor virksomheder i dag bruger enorme ressourcer på dokumentation frem for produktion.
Eksempelvis møder branchen i dag dobbelt dokumentation i miljø- og klimakrav, hvor de samme forhold skal dokumenteres flere gange i forskellige systemer. Samtidig kræver de komplekse LCA-beregninger omfattende konsulentarbejde selv ved relativt almindelige byggerier. Hertil kommer omfattende energidokumentation – også selv ved mindre ændringer i eksisterende byggeri – samt stadigt flere krav til certificeringer, rapporter og digitale indberetninger.
Midt i valgkampen: Panelets topledere udpeger branchens største udfordringer
Isoleret set kan hver enkelt regel virke rimelig, men samlet skaber de en tung administrativ byrde, der gør projekter dyrere og langsommere og udfordrer særligt de mange små- og mellemstore virksomheder. Derfor bør et systematisk regeleftersyn have ét klart princip:
For hver ny regel skal mindst to eksisterende fjernes. Det vil reducere omkostningerne for virksomhederne og gøre projekter hurtigere og billigere at gennemføre.
Vær varsom med nye skatter
For det tredje bør en kommende regering være yderst varsom med skattepolitik, der svækker investeringer i danske virksomheder. Byggeri er en kapitaltung branche, hvor maskiner, projekter og investeringer binder store værdier i virksomhederne. Netop derfor rammer f.eks. nye formueskatter og boligskatter særligt hårdt.
Sammen med 14 andre erhvervsorganisationer peger DI på, at en formueskat vil gøre det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, da den kun rammer danske ejere og ikke udenlandske virksomheder og fonde, som dermed i virkeligheden får en rabat på opkøb i Danmark.
Formueskat vil skade danske virksomheders vækstmuligheder
Blandt andre har bestyrelsesformand i Arkil, Jesper Arkil, på Linkedin advaret om konsekvenserne, da formuen i familieejede virksomheder ofte er bundet i virksomheden; i maskiner, projekter og arbejdspladser og ikke i kontanter. Så når staten beskatter den formue, tvinges virksomheder til at trække penge ud af driften for at betale skatten. Konsekvensen er enkel i form af mindre kapital til investeringer, lavere produktivitet og færre arbejdspladser.
Hvis Danmark fortsat vil være et attraktivt land at drive virksomhed i, må skattepolitikken understøtte investeringer og ikke udhule dem.
Flere kvinder og færre, forskellige arbejdskulturer
For det fjerde skal arbejdskraftkrisen håndteres langt mere strategisk. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er allerede i dag en af branchens største strukturelle udfordringer. Samtidig er byggeriet en af de mest kønsopdelte brancher i Danmark. Kvinder udgør stadig kun en meget lille del af arbejdsstyrken. Her ligger et betydeligt potentiale.
Hvis branchen skal kunne levere de boliger, den infrastruktur og de erhvervsbyggerier, som Danmark har brug for, kræver det både markant stærkere erhvervsuddannelser, bedre overgang fra skole til læreplads og en langt mere målrettet indsats for at få flere kvinder ind i håndværksfagene.
Fortsat lav ledighed og ingen tegn på stigning i nær fremtid
Samtidig bør politikerne være opmærksomme på konsekvenserne af en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft. Branchen oplever i stigende grad udfordringer med forskellige arbejdskulturer og normer, som blandt andet har været forbundet med problemer med korruption og uigennemsigtige forretningsmetoder.
Dertil kommer et mere grundlæggende spørgsmål om rimelighed, for er det hensigtsmæssigt, at udenlandsk arbejdskraft i nogle tilfælde arbejder under mere gunstige skattevilkår end danske lønmodtagere, når de samtidig har adgang til de samme velfærdsydelser, men bidrager mindre til fællesskabet?
Det danske byggeri bygger på tillid, gennemsigtighed og høj faglighed, og det er værdier, der skal fastholdes.
Beskyt de største samfundsøkonomiske værdier
Endelig skal klimasikring prioriteres med et klart økonomisk og samfundsmæssigt fokus.
For Danmark skal naturligvis klimasikres, og statens investeringsfokus bør være på at beskytte kritisk infrastruktur, erhvervsområder, virksomhedernes investeringer og de byer og arbejdspladser, der udgør fundamentet for dansk økonomi. Det er her, de største samfundsøkonomiske værdier ligger.
Derimod skal skatteborgerne ikke betale for at beskytte private boliger med havudsigt.
Klimasikring skal styrke Danmark som erhvervsland og ikke blive endnu en regning, der sendes til fællesskabet for at beskytte individuelle ejendomme.
Urimeligt at skatteydere overtager regningen for boligejeres klimarisiko
Det er ikke særbehandling, byggebranchen efterspørger, men noget langt mere grundlæggende i stabile rammevilkår, rimelige regler og en erhvervspolitik, der forstår, hvordan investeringer faktisk fungerer.
Samtidig er det værd at huske, at bedre vilkår for erhvervslivet ikke kun gavner virksomhederne, men hele arbejdsstyrken gennem øget arbejdsudbud, bedre karrieremuligheder, bedre arbejdsforhold og i sidste ende højere lønninger.
Danmark kan stadig være et af verdens bedste lande at drive virksomhed i, men det kræver, at en kommende regering tør rydde op i bureaukratiet, før investeringerne begynder at flytte et andet sted hen.
