Svenske erfaringer bør bruges til at forny håndværkerfradraget

Lars Storr-Hansen er administrerende direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Lars Storr-Hansen er administrerende direktør i Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Med Skatteministeriets rapport om den svenske version af BoligJobordningen har regeringen indfriet første del af løftet fra regeringsgrundlaget om et nabotjek, der kan inspirere til den fremtidige indretning af et service- og håndværkerfradrag herhjemme. Og konklusionen er klar:

Analysen fra Skatteministeriet dokumenterer, at det samlede svenske RUT- og ROT-tilskud er godt og vel ni gange så højt som den danske lillebror. Og i Sverige har den socialdemokratiske regering med åbne øjne valgt at gøre ordningerne permanente, fordi de nedbringer det ulovlige sorte arbejde og det lavproduktive gør-det-selv arbejde. Det bør vi bestemt lade os inspirere af også på denne side af Øresund.

Kraftig effekt

Ifølge den spørgeskemabaserede analyse fra Skatteministeriet er der som ventet en lidt større positiv effekt pr. krone i servicedelen af den svenske model end på håndsværksdelen. Det skyldes, at der i Sverige som i Danmark ikke i forvejen fandtes et hvidt marked for for eksempel rengøring i private hjem. Det gør der trods alt for håndværks- og renoveringsydelser mv.

Men bare fordi der er lidt større effekt af servicedelen, er der bestemt ingen grund til at underkende den ligeledes positive effekt af håndværksdelen, der ifølge Skatteministeriets undersøgelse mindsker sort arbejde med 13 procent, mindsker gør-det-selv arbejdet med yderligere 13 procent og skaber 15 procent ny ekstra aktivitet i samfundsøkonomien.

Hvis man kan opnå samme positive resultater i Danmark, så er det da bare om at slå til. For hvorfor skulle de danske forbrugere være så forskellige fra de svenske?

Mange rygende pistoler

Det sorte håndværkerarbejde i private hjem er faldet dramatisk i de år, hvor danskerne har kunnet benytte sig af håndværkerfradraget. I perioden med det brede håndværkerfradrag fra 2011 til 2015 er det sorte håndværkerarbejde, som andel af det samlede sorte arbejde, ifølge Rockwool Fonden, faldet fra 19,1 milliarder kroner i 2010 til 7,9 milliarder i 2014.

Vi taler altså om 11,2 milliarder kroner, der nu potentielt bliver svaret skat af i forhold til tiden inden håndværkerfradraget. Hvis en tredjedel af det arbejde bliver udført hvidt, vil det med en skatteværdi på 50 procent give 1,9 milliarder kroner i skat. Det er derfor på sin plads at spørge, hvor stærke beviserne skal være for at få slået fast, at fradraget ikke bare er en populær ordning hos borgerne, men sandelig også bidrager til at hælde penge i statskassen.

Hvis der var tale om en mordsag, var håndværkerfradraget for længst kendt skyldig i at have dødeligt såret det sorte arbejde.

Relateret indhold