Regeringen har fremlagt en grøn skattereform, der skal være med til at sikre, at Danmark når målet om en 70 procents CO2-reduktion i 2030. Udspillet er første fase, med flere på vej.
Men udspillet skal have dumpekarakter.
Det er simpelthen ikke godt nok. Vi ved, at Danmarks største CO2-udledere er landbruget og betonvirksomheder som for eksempel Aalborg Portland. I 2030 vil landbruget alt andet lige stå for 50 procent af vores CO2-udledning. Og så laver regeringen en energiafgift, der ikke rammer landbrugets udledning nævneværdigt, og hvor betonindustrien får et fradrag. Tilmed skubber regeringens forslag regningen over på de små virksomheder, der skal betale for alle de store forurenere, og det er dybt uretfærdigt.
Energiafgiften er ikke i tilstrækkelig grad målrettet mod at reducere CO2-udslippet. Grundlæggende skal man beskatte det, man vil have mindre af. Vil vi have mindre CO2-udledning, skal vi beskatte CO2. Den chance forpasser regeringen til trods for, at de med klimaaftalen i juni lovede, at de ville komme med en CO2-afgift.
Jeg synes også, udspillet bærer præg af hastværk.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor regeringen vælger hurtigt at indføre en energiafgift, som ikke er målrettet CO2, fremfor at lave den CO2-afgift, som både Klimarådet, vismænd og røde som blå økonomer anbefaler. Jeg kan godt frygte, at regeringen bare har ønsket at vise, at de kunne levere CO2-reduktioner, uanset pris, og uanset hvor regningen lander. I stedet burde regeringen have lavet en klar og gennemskuelig plan for indfasningen af CO2-afgifter.
Udspillet indeholder skatte- og afgiftslempelser for 5,2 milliarder kroner, rettet mod større fradrag for investeringer i for maskiner. Fradragene gælder alle typer investeringer og ikke kun dem, der mindsker virksomhedens CO2-udslip.
Vi vil gerne kvittere for, at regeringen trods alt understøtter virksomhedernes investeringsmuligheder i 2021 og 2022. Ovenpå coronakrisen og i lyset af den grønne omstilling har virksomhederne hårdt brug for hjælp til at omstille sig.
