Regeringen sidder på hænderne, mens gråspurvene hygger sig med grøn energi

Selv om varmepumper er mere effektive end olie og gas, og regningen derfor er blevet lavere, så er den energi, der siver ud til gråspurvene, stadig rent spild – også selvom den er grøn.
Morten Frihagen.

Som arbejdsgiverforening for landets håndværkere undrer det os, at der ikke er forrygende travlt med forbedringer rundt om i villakvarterer og i landdistrikter, hvor ejendommene er af ældre dato.

Det skyldes muligvis, at boligejere generelt tror, at deres hus er i langt bedre stand, end det faktisk er tilfældet. De er ikke klar over, hvor megen energi, der spildes på grund af dårlig isolering, gamle vinduer eller utætte loftsrum.

Læs også

Terrortrussel: Helt hul i hovedet at pakke julemarkeder ind i betonklodser

Hos Dansk Håndværk opfordrer vi derfor politikerne til at gøre mere for at få boligejerne til at reducere det voldsomme energispild.

Der mangler ganske enkelt viden om, hvor stort problemet er, og hvor meget der kan spares både økonomisk og i forhold til klimaet, og det bør en informationskampagne rette op på.

Den helt store gevinst venter forude

Medierne har jævnligt historier om, hvordan vores indkøbsvaner i supermarkedet kan påvirke klimaaftrykket. Men hvorfor fortæller vi ikke, at vores bolig sandsynligvis betyder langt mere for CO2-udslippet, og at der tilmed kan være en økonomisk fordel ved at gøre noget ved problemet?

Der kan ofte spares 10-30 % på varmeregningen ved blot at udbedre nogle simple fejl. Og går man grundigere til værks, er beløbet større. Varmeregningen falder i takt med klimaforbedringen, og samtidig stiger værdien af huset med mere end 50.000 kroner for hvert hak, det rykker op på energiskalaen.

Læs også

Dagens Byggeri: Grøn omstilling kræver stærke virksomheder – ikke større byrder

Indtil videre har politikerne tilsyneladende stillet sig tilfredse med den reduktion, som et skift fra eksempelvis olie til el har givet. Men den helt store gevinst kommer først, hvis vi får gang i den anden del af energirenoveringen.

I de huse, der er bygget før 1970, ligger det et kæmpepotentiale for CO2-besparelser, men også bygninger helt op i 1990 kan med fordel gennemgå forbedringer.

Læs også

København har brug for samarbejde – ikke snæver partipolitik

Og byggesektoren er klar. Mange af landets håndværkere er uddannede energivejledere og kan derfor præcist pege på de ændringer, der er rentable og nødvendige for at reducere forbruget i forhold til hver enkelt bolig.

Men så længe politikerne blot sidder på hænderne og venter, så går vi glip af et betydeligt skridt i retningen af at opfylde vores målsætning på klimaområdet.

Relateret indhold