En nyere trykt voldgiftsafgørelse TBB2020.671 tager fat i en udfordring ofte set i praksis; nemlig at rådgiveren har lavet en ansvarspådragende fejl i projekteringen, men Bygherre kan ikke dokumentere noget tab ved fejlen.
I den pågældende sag vurderede voldgiftsretten, at Bygherre med rette havde forudsat, at byggeriet blev gennemført med et areal på eller i hvert fald meget tæt på de tilladte 1.200 kvadratmeter, og at Rådgiver var klar over denne forudsætning og betydningen for den samlede økonomi (der var angivet en pris pr. m2).Tæt på afleveringen viste det sig imidlertid, at arealet kun var 1.089 kvadratmeter.
Voldgiftsretten bemærkede, at alle involverede havde overset fejlen, men at forholdet ikke kunne tilregnes Bygherre som egen skyld eller medføre ansvar for totalentreprenøren. Rådgiver havde derimod begået ansvarspådragende fejl ved ikke at sikre, at byggeriet blev gennemført med det boligareal, som Bygherre havde forudsat. Derfor var Rådgiver som udgangspunkt erstatningsansvarlig for Bygherres tab som følge af arealuoverensstemmelserne.
Det måtte formodes, at Bygherre havde fået det byggeri, der var afholdt udgifter til, og at en arealforøgelse op til de 1.200 kvadratmeter – ca. 10 procent – ville have medført en forøgelse af entreprisesummen og den samlede byggesum. Bygherre kunne ikke løfte bevisbyrden for, at der kunne have været bygget 1.200 kvadratmeter inden for den realiserede byggesum, og derfor vurderede voldgiftsretten det ikke godtgjort, at der var lidt et tab ved Rådgivers fejl. Som følge heraf blev Rådgiver frifundet.
Det bemærkes, at den type fejl, der førte til frifindelse i ovennævnte sag, muligvis vil kunne få et andet udfald efter de nye regler om bygherres tilkøb af merydelser, jf. ABR 18 § 49, stk. 2.
