Af de 66.000 elever, der går ud af folkeskolen, fortsætter kun 20 procent på en erhvervsuddannelse mens 72 procent vælger gymnasiet. Stort set samme fordeling som de seneste årtier.
Regeringen har rent faktisk forsøgt at løse problemet med reformer og ændringer, men vi må bare konstatere, at det ikke har virket.
Og virksomhederne har brug for målrettede unge, der kan kombinere teoretisk viden med det praktiske arbejde, de fleste vælger at have resten af livet.
Som situationen er nu, får byggeriet og håndværksfagene ikke den nødvendige arbejdskraft.
Obligatorisk svendestykke til hænder og hoved
Folkeskolen signalerer tydeligt de boglige fag er væsentlige mens de skabende fag spiller en siderolle. Tænk hvis der var lang mere tid til at den teoretiske viden skulle bruges i praksis.
At fag eksempelvis sluttede med at eleverne brugte både hænder og hoved til at lave et “svendestykke”, der skulle bedømmes som “bestået” på linje med engelsk og biologi.
Større andel af praktiske fag og mere vægt på vigtigheden af dem, vil give prestige til den type uddannelse, som samfundet kommer til at mangle i de kommende tiår.
Skal kende til livet på en arbejdsplads
Problemet er også, at folkeskolen er et lukket univers, der ikke giver eleverne indsigt i, hvordan en arbejdsdag fungerer. Større forståelse for en almindelig dagligdag på en arbejdsplads vil være til glæde for alle elever – uanset om de går videre med en faglig eller en boglig uddannelse.
Selv om de unge skal tilbringe en væsentlig del af deres liv på arbejde, får de kun nogle glimt af den virkelighed, der er i samfundet omkring dem.
De opdrages til en kultur, der lægger op til at fortsætte i gymnasiet. Kun hvis forældrene hjælper med, får de unge et reelt valg af deres fremtid.
Så rent faktisk er det overraskende, at 20 procent af eleverne trods det, tør bryde med normen og vælge en faglig uddannelse.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';