Bygge- og anlægsarbejderne har i 3. kvartal i gennemsnit opnået lønstigninger på 2,5 procentpoint.
Det dækker over, at apteringsfagene (murer, tømrer, beton, malere m.fl.) har en stigning på 2,6 procentpoint, mens installationsfagene (elektrikere og blikkenslagere) har haft en stigning på 2,3 procentpoint.
Det har været trenden de sidste kvartaler, at apteringsfagene ligger marginalt over bygningsinstallationens fagenes lønstigningsniveau.
Byggeriet er igen i front i forhold til fremstillingsvirksomheders 2,1 procentpoints-stigninger og serviceerhvervene med 2,3 procentpoints-stigninger.
Med en inflation i oktober måned på 0,4 procent må det siges, at lønudviklingen i øjeblikket sikrer vores medlemmer en solid reallønsfremgang.
Det på trods af Corona, Brexit og amerikansk valg.
Vi har heller ikke i byggeriet oplevet nogen nævneværdig stigning i ledigheden på grund af Corona. Det er der desværre andre brancher der har. Hotel, restauration, barer, rejsebranchen m.fl. Imidlertid er det vanskeligt at skifte fra disse brancher til bygge- og anlægsvirksomhed. På trods af, at vi har 80.000 med et svendebrev fra byggeriet, der arbejder i andre brancher, så er det altså ikke dem, der mest er blevet påvirket af “Coronaledighed”. Derfor har de heller søgt tilbage til byggeriet.
Den største enkeltforklaring på lønstigningerne er temmelig sikkert forårets overenskomstforhandlinger, hvor fritvalgsordningerne blev forhøjet. Det bidrager ifølge DA med hele 0,7 procentpoint af de 2,5 procentpoints lønstigning.
Imidlertid kan vi også se, at genebetalinger falder både i fremstillingsvirksomhed, byggeriet og serviceområdet. Det kan være et tegn på, at der ikke er helt så meget pres på virksomhederne derude, fordi genebetalinger ofte dækker over overarbejde.
I forhold til mange af vores kolleger rundt omkring i Europa, står vi i Danmark imod Corona krisen med høj beskæftigelse og en positiv reallønsudvikling. Det skal vi være særdeles glade for. Den tid der er gået, godt kommer ikke dårligt igen.
Vi må håbe, at vi også fremover har høj beskæftigelse og høj aktivitet i byggeriet. Det burde der også være god mulighed for. Den grønne omstilling kræver at vi energirenoverer den eksisterende bygningsmasse.
I EU kommissionens netop offentliggjorte “Renovation wave” forestiller EU kommissionen sig, at energirenovering af den eksisterende bygningsmasse skal være flagskibet blandt EU-initiativerne. Således skal ikke mindre end 35 millioner bygninger i EU energirenoveres inden 2030. Forslaget om at forhøje “håndværkerfradraget” bør helt og aldeles målrettes energirenoveringer.