Entrepriseaftaler på “partneringlignende vilkår” – f.eks. vilkår om “Open Book” – præsenteres nogen gange som en mirakelkur mod byggeriets udfordringer herunder budgetoverskridelser, udførelsesmangler og forsinkelser.
En nylig afsagt voldgiftskendelse (TBB2026.131) giver et sjældent indblik i den juridiske “håndtering” af sådanne partneringaftaler, herunder om de almindelige entrepriseretlige regler sættes helt eller delvist ud af kraft.
Baggrunden for partnering
Partneringaftaler er set med danske øjne en såkaldt entrepriseretlig mellemform.
Samarbejdsformen partnering har rødder i det amerikanske militær og blev udviklet i 1980’erne. Når der f.eks. hurtigt skulle bygges baser i udlandet – og således på steder hvor jordbundsforhold, adgang til entreprenørgrej, materialer, retlig regulering og mangel på samme var ukendt – var der behov for en anden måde at organisere tingene på.
Fund af danefæ og danekræ – sådan er byggejuraen
Baggrunden er noget i retning af, at når alle har “hånden på kogepladen” med formulering af fælles mål og interesser som første prioritet undgås eller begrænses de traditionelle konflikttyper, og man ser ud over egen økonomisk optimering.
Der er principielt ikke noget modsætningsforhold til de almindelige entrepriseretlige regler, da mange bestemmelser i AB 18 bygger på, at parterne har en samarbejds- og loyalitetspligt overfor hinanden f.eks. AB 18 §33, § 12, stk. 3, § 13, stk. 4, §14, stk. 2, § 19, stk. 3, § 26, stk. 2, §39, stk. 3, § 42, stk. 3, § 44 og § 64.
“Open Book”
I sagen blev en hovedentrepriseaftale indgået på partneringlignende vilkår (Open book), idet aftalegrundlaget omfattede både hovedentreprenørens og dennes underentreprenørers tilbud.
Projektet skulle gennemføres som “…et projekt med en tæt, åben tillids- og samarbejdsorienteret dialog og tilgang til projektet”.
CO2 bliver byggeriets nye valuta og giver udfordringer i kontrakter
Bygherren og dennes rådgivere fik bl.a. fuld indsigt i underentreprenørernes tilbud og deltog selv i møder med dem, og hovedentreprenørens tilbud var baseret på underentreprenørernes tilbud uden risikotillæg. Baggrunden for den valgte kontraktform var en meget stram tidsplan.
Der opstod uenighed om betaling for ekstraarbejder.
Partneringvilkårene blev afgørende
Voldgiftsretten fandt, at der ved bedømmelsen af hovedentreprenørens krav om betaling for ekstraarbejder, der ikke var indeholdt i underentreprenørernes tilbud, måtte tages afgørende hensyn til hovedentreprisens karakter på partneringlignende vilkår (Open Book).
Bygherren kunne derfor ikke kræve, at hovedentreprenøren skulle afholde udgifter til arbejder, som efter bygherrens opfattelse måtte mangle i underentreprenørernes tilbud. Der kunne ikke lægges vægt på kontraktvilkår, der måtte anses for uforenelige hermed, herunder “rangorden” eller at “den mest omfattende ydelse” var aftalt, og at “tegninger og beskrivelser kompletterede hinanden”.
Advokat: Husk formkravene ellers kan det blive dyrt
Vurderingen bevirkede, at hovedentreprenøren fik medhold i størstedelen af sine krav om ekstraarbejder.
Afgørelsen er et eksempel på, at når bygherren bliver tilført viden om hovedentreprenørens ydelse, som han normalt ikke ville få, forpligter det bygherren – også udover klare klassiske kontraktbestemmelser om f.eks. rangorden.
