Planer og investeringer i store infrastrukturprojekter fortsætter coronakrisen til trods. Da man skal både modernisere og udvide inden for områder som bæredygtig transport og energiforsyning, synes dette at være en god strategi.
Samtidig opstår der udfordringer i projekterne, når forskellige virksomheder, der muligvis ikke har arbejdet sammen før, skal gøre det. Det samme gælder, hvis leverandørerne lider af sygdom og har behov for at hente erstatningspersonale, der ikke tidligere har arbejdet med projektet. Covid-19 betyder også, at infrastrukturprojekter gennemføres med social afstand, dvs. at mere af kommunikationen foregår digitalt.
Derfor bliver det endnu vigtigere end før, at alle, der deltager i et infrastrukturprojekt, deler information og kan kommunikere effektivt med hinanden, uanset hvilken arbejdsgiver de har, eller hvor de er. Denne gennemsigtighed øger projektets kvalitet og sikkerhed, samtidig med at det er afgørende for at overholde tidsplanerne. Det bør også være en selvfølge, at klienten har fuld adgang til disse oplysninger gennem hele projektet.
I Wien blev der for nylig gennemført en modernisering af U4-metrolinjen, som ellers blev afsluttet i 2016. Projektet dækkede i alt 3,8 kilometer tunnelkonstruktion og havde et budget på EUR 29 milliarder, hvilket betød, at informationsadministration var et centralt spørgsmål i projektet.
En succesfaktor i projektet var, at alle ansatte i konsortiet og dets underleverandører brugte det samme gennemsigtige system til konstruktionsdokumentation og kommunikation. Ud over tidsbesparelser og kvalitetsfordele letter det også såkaldt on-boarding af alle nye medarbejdere under projektet. I dette særlige projekt (eksempler på overskud, budget osv.) er konklusionen, at store infrastrukturprojekter drager fordel af at have informationstjenester, der er tilgængelige for alle deltagere uanset niveau, og at prisen på tjenesten ikke bør medføre, at underleverandører væger at spare på tilgængelighed.
Når nu der investeres i fremtidig infrastruktur, er det meget vigtigt, at det sker samtidig med at man opretholder den nødvendige omkostningskontrol. Økonomien kan være anstrengt, og selvom investeringerne er vigtige, kræves det, at man bruger alle tilgængelige midler til at styre ressourcerne i de store infrastrukturprojekter uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
Jeg opfordrer derfor alle, der deltager i beslutningsprocessen om infrastrukturprojekter, til et øget fokus på at planlægge, så dokumentation og kommunikation har det erklærede formål at:
– Bidrage til lavere samlede omkostninger
– Aktivere mere effektiv implementering
– Opnå gennemsigtighed for alle projektmedarbejdere
Så vil flere infrastrukturprojekter lønne sig både på kort og lang sigt.
