Nordjyderne er vilde med håndværkerfradraget

Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

I løbet af den seneste måned har Skatteministeriet fremlagt ny, detaljeret statistik for 2015 og 2016 om anvendelsen af håndværker- og servicefradraget, også kendt som Boligjobordningen. Selvom der har været forskellige regelsæt for anvendelsen af fradraget i disse to år, så er der nogle faste holdepunkter i statistikken, som efter Dansk Byggeris mening gennemhuller flere myter.

Gennem hele Boligjobordningens levetid, har nordjyderne været mest vilde med at bruge håndværkerfradraget. Dermed hamres en solid pæl gennem det eklatante vås, der indimellem florerer i den politiske debat, om at det primært er et fradrag for højindkomstgrupperne nord for København.

I 2015 benyttede 13,9 procent af de skattepligtige i Region Nordjylland håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 12,4 procent. I 2016 faldt anvendelsen i hele landet, fordi fradraget blev målrettet energirenovering. Det bragte 2016-snittet for brugen af ordningen ned på 8,5 procent af de skattepligtige. Men igen var nordjyderne de flittigste brugere med 10 procent. Og både i 2015 og 2016 var det vanen tro i Region Hovedstaden, at fradraget blev brugt mindst.

Halvdelen tjener under 350.000

Ser man på indkomstfordelingen i Skatteministeriets dugfriske tal, så har højindkomstgrupperne ganske vist procentvis den største tilbøjelighed til at trække håndværker- eller serviceudgifter fra på selvangivelsen. Men disse grupper fylder så lidt i den samlede statistik, at det ikke rokker ved konklusionen om, at håndværkerfradraget er bredt forankret i hele befolkningen.

I 2015 og 2016 havde hhv. 80 og 79 procent af håndværkerfradragets brugere en årlig personlig indkomst under 500.000 kr. Og over halvdelen, 53 procent i 2015 og 51 procent i 2016, havde en årsindkomst under 350.000 kroner.

Det nye i 2016-17 er, at fradraget er todelt med et årligt maksimumbeløb på 6.000 kroner for serviceydelser og 12.000 kroner for ‘grønne’ håndværksydelser. Resultatet af øremærkningen er væsentligt flere brugere af servicedelen end tidligere. I 2016 fik 205.000 servicefradrag for i snit 3.025 kroner, mens 224.000 benyttede energirenoveringsdelen med et gennemsnitligt fradrag på 8.410 kroner.

Det bør videreføres

Nogle skatteydere bruger både service- og håndværkerfradraget, og det er årsagen til, at bundlinjen på 383.000 brugere af Boligjobfradraget i 2016 er lavere end antallet af brugere af de to forskellige fradragskategorier tilsammen.

Dansk Byggeri ønsker at videreføre håndværkerfradraget efter nytår. Blandt andet for at give forbrugere med jævne indkomster en økonomisk gulerod til at veksle sort arbejde til hvidt og veksle lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til øget arbejdsudbud. Netop disse positive effekter har Skatteministeriet dokumenteret i en ny rapport om erfaringerne med den tilsvarende svenske storebror til den danske Boligjobordning.

Relateret indhold