Når underentreprenøren går konkurs

Af advokat Holger Schöer, Kroman Reumert.
Af advokat Holger Schöer, Kroman Reumert.

Når en underentreprenør går konkurs, må underentreprenørens konkursbo beslutte, om boet ønsker at færdiggøre entreprisen. Hvis ikke konkursboet selv ønsker at indtræde i entrepriseaftalen og gøre entreprisen færdig, må hovedentreprenøren hæve entrepriseaftalen og finde en ny underentreprenør. I den anledning bør der foretages en stadeopgørelse i henhold til AB 92 § 44, stk. 2.

Som følge af ophævelsen kan hovedentreprenøren kræve erstatning for sit tab efter AB 92 § 44, stk. 6. Tabet vil typisk være den merudgift, som er en følge af, at arbejdet skal færdiggøres af en anden entreprenør. Da konkursboet ofte ikke vil have midler til at betale erstatningen, vil hovedentreprenøren skulle holde sig til en eventuel garantistillelse fra underentreprenøren.

Selvom entrepriseaftalen ophæves, har hovedentreprenøren fortsat en loyalitetsforpligtelse over for underentreprenøren. Denne loyalitetsforpligtelse udmønter sig konkret i en pligt til at begrænse tabet for underentreprenøren (nu konkursboet) mest muligt.

Sagen

I en kendelse fra Voldgiftsnævnet (gengivet i TBB 2017.409) gik en underentreprenør konkurs, hvorefter konkursboet ikke ønskede at indtræde i entrepriseaftalen og færdiggøre entreprisen. Hovedentreprenøren ophævede derefter entrepriseaftalen, afholdte en stadeforretning og forsøgte da at finde en ny underentreprenør til at færdiggøre arbejdet.

Hovedentreprenøren forklarede under sagen, at han telefonisk var i kontakt med flere andre entreprenørfirmaer, men at kun en var interesseret i opgaven. Den ene entreprenør, der havde vist interesse, blev antaget og kun det ene tilbud blev således indhentet. Den nyvalgte underentreprenørs tilbud for færdiggørelsen udgjorde mere end hele den oprindelige entreprisesum og overskred tillige væsentligt den pris, som stadeforretningen havde anslået færdiggørelsen til.

Da hovedentreprenøren hverken på baggrund af en skønserklæring eller på baggrund det ene indhentede tilbud kunne løfte bevisbyrden for, at prisen med rimelighed havde oversteget restbetaling anslået i stadeopgørelsen, fik hovedentreprenøren ikke medhold i sit erstatningskrav.

Konklusion

Den konkrete kendelse pålægger hovedentreprenøren en (måske for) hård bevisbyrde. Kendelsen illustrerer dog, at en hovedentreprenør også i en konkurssituation skal optræde loyalt over for sin oprindelige kontraktpart. Den mest oplagte måde at dokumentere, at hovedentreprenøren har forsøgt at minimere tabet mest muligt er at indhente flere tilbud på færdiggørelsen af entreprisen.

Relateret indhold