Regeringen og kommunerne blev kort inden midnat enige om den økonomiaftale, der danner rammen om kommunernes budgetter i 2022.
Aftalen indeholder bl.a. en milliard øremærket grønne “investeringer i energirenoveringer mv.”
Positivt er det også, at parterne er enige om at “arbejde hen imod, at kommunerne følger samme målsætning for energibesparelse som staten.”
Det mål er dikteret af EU og betyder, at staten årligt skal renovere 3 pct. af sin bygningsmasse.
Derudover udtrykker regeringen og kommunerne i aftalen en ambition om at få “overblik over potentialet for energirenovering” i de kommunale bygninger mhp. en mere målrettet energieffektiviseringsindsats.
Parterne vil også udvikle et værktøj, der samler kommunernes energi- og CO2-regnskaber.
Hurtigst muligt fra aftalepapir til virkelighed
Der er rigtig mange gode, grønne initiativer og ikke mindst signaler i aftalen, der har potentiale til at gøre noget signifikant ved det galoperende energispild i kommunerne.
Grønne anlægsmidler og en konkret henvisning til energirenoveringer kan tage os et stykke af vejen mod skoler, daginstitutioner og plejehjem i acceptabel stand. Intentionen om et egentligt renoveringsmål er også meget fornuftig – selv om det er ærgerligt, at det i første omgang bliver ved intentionen.
På den lange bane kan det dog meget vel vise sig, at initiativerne målrettet mere gennemsigtighed i kommunernes energi- og CO2-regnskab kan få den største betydning for klimaet.
Vi ved i dag for lidt om kommunernes energiforbrug, og hvordan de klarer sig i forhold til hinanden. Det hæmmer den grønne omstilling.
Anlægsloftet sænkes fra 21,6 mia. kroner i år til 19,9 mia. i 2022.
Aftalen indeholder trods ambitioner på sigt ikke konkrete mål eller krav om at energirenovere eller på anden måde sænke energiforbruget i kommunerne.
Nu lægges fundamentet for grøn kommunal bygningsmasse
Det siger selv, at når der er lavere til anlægsloftet, så er der færre midler til potentielle energirenoveringer. Det er netop i disse år, at fundamentet for en grøn, sund, energivenlig kommunal bygningsmasse i 2030 og 2050 skal lægges. Langt de fleste af vor tids bygninger vil fortsat stå til den tid, og derfor betyder enhver udsat energibesparelse en ekstra CO2-udledning.
Men regeringen er tilsyneladende bekymrede for overophedning i byggebranchen, og det må vi respektere – selv om også gerne havde set mere end en milliard (samme niveau som sidste økonomiaftale) øremærket grønne, i særdeleshed energieffektive tiltag.
Det allerbedste ville have været et konkret, bindende mål om at energirenovere og mindske energispildet.
Men med aftalen sender regeringen et klart signal til kommunerne om, at der skal skub i energirenoveringerne. Nu handler det om at få skåret mest muligt af energispildet under det nye anlægsloft – det gælder for eksempel i forhold til en helt klar definition af, hvad der skal indgå, og hvad der kan holdes uden for anlægsloftet.
Og så skal vi være endnu bedre til at få sat de mange private midler, der byder sig til, i spil til gavn for grønnere, mere energivenlige bygninger. Det har f.eks. Region Hovedstaden været gode til, og det skal vi nu have udbredt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';