Det siges, at man blot skal skele til byggebranchen, hvis man vil vide, hvordan det går Danmarks økonomi. Og hvis det skal stå til troende, så var har det forgangne år i sandhed tumultarisk for danske forbrugere og virksomheder.
Der har nemlig ikke manglet udfordringer for landets byggebranche, der efter bedste evne har forsøgt at navigere gennem både energikrise, materialepriser på himmelflugt, mangel på arbejdskraft, stigende renter og rekordhøj inflation. Det er sket samtidig med, at et virvar af kalkuler og analyser har meldt om både op- og nedture for branchen. Jeg har selv befundet mig midt i det.
Så hvordan kommer resten af 2023 til at se ud? Sandheden er, at det er der nok ikke rigtig nogen af os, der for alvor ved. Så måske har vi nu en anledning til at fokusere på de ting, vi rent faktisk ved kan sætte et positivt aftryk i branchen.
Mindre byggeaktivitet åbner døren til mere renovering
Ifølge Byggefakta var der i første halvår i 2022 allerede taget spadestik til 60 % af årets planlagte byggerier, mens særlig antallet af nye boligbyggerier stagnerede.
Med den faldende aktivitet i nybyggeriet in mente er tiden nu oplagt til at få sat skub på udbedringen af den eksisterende boligmasse. Blandt andet ligger der lige nu op imod 50 mia. kroner hos Landsbyggefonden, som bare venter på at blive investeret i renovering og energiudbedringer. De midler vil ikke kun medføre øget stabilitet, men også udgøre en vigtig brik i den fortsatte grønne omstilling af byggeriet.
Politisk beslutsomhed skal sikre bred opbakning til energiudbedringer
I 2022 blev danskerne sendt til stemmeurnerne og valgte en ny regering. Men allerede inden de rekordlange forhandlinger gik i gang, stod det klart, at den nye regering vil få hænderne fulde i bestræbelserne på at nå de ambitiøse klimamål for 2030.
Her bliver det nok en gang vigtigt at kigge mod byggebranchen, hvor en stor del af de nationale reduceringsmål kan indfries med – blandt andet ved hjælp af energiudbedringer. Af samme årsag var det også et seriøst skår i glæden, at håndværkerfradraget blev inddraget i april sidste år. For med ét hev man et væsentligt renoveringsincitament væk fra danskerne.
Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling i byggeriet, skal vi have danskerne med, og i den kontekst er håndværkerfradraget en oplagt knap at dreje på. Man må håbe, den nye regering er enig. Det har nemlig sjældent været vigtigere med energirigtige boliger, der luner i både fysisk og økonomisk forstand.
Så hvad nu?
Dansk Industri spår en tilbagegang i økonomien i år, mens byggeaktiviteten også står til at blive reduceret. Kort før årsskiftet kunne Danmarks Statistik for første gang i 2022 berette, at inflationen var faldet – en tendens der er fortsat i årets fire første måneder.
Og det opsummerer nok meget godt situationen. Trods seriøse bølgeskvulp i et særdeles uroplaget marked, er Danmarks økonomi ikke gået helt i stå.
Forude venter uvisheden så – men lad os se, om vi kan vende den til noget positivt.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';