Dansk Byggeri slår i et debatindlæg på tromme for, at der etableres et videncenter for byggeaffald, der fokuserer på (endnu) bedre genanvendelse og mindre miljølastning fra byggeaffaldet. Den idé bakker Dansk Affaldsforening op om. Derfor er det også beklageligt, at læseren i samme debatindlæg får at vide, at “kommunerne hamstrer affald” for egen og ikke mindst affaldsenergianlæggenes skyld, fordi de “tørster efter mere affald”. Det er netop løse og forplumrende påstande om kommunernes rolle i affaldssystemet.
Det er jo netop en succeshistorie, at så store dele af bygge- og anlægsaffaldet bliver genanvendt, og det er dermed selvmodsigende, når Dansk Byggeri hævder at danske affaldsenergianlæg skulle hamstre affald fra byggeriet. For som Dansk Byggeri selv skriver, bliver 84 procent af denne type affald genanvendt – med hjælp fra både private virksomheder og de kommunale genbrugspladser, som virksomhederne i øvrigt frit kan vælge, om de vil benytte eller ej.
Ledig kapacitet
I Dansk Affaldsforening mener vi, at kommunerne og virksomhederne hver især har stærke kompetencer til at kunne løfte den samlede affaldsopgave. Derfor er 8 ud 10 affaldsindsamlingsopgaver i kommunerne udliciteret, og derfor er private virksomheder leverandører af alt fra affaldsenergianlæg til indsamlingssystemer og skraldeposer.
Det er korrekt, som Dansk Byggeri skriver, at affaldsenergianlæggene har ledig kapacitet (aktuelt 5-10 procent). Den udfordring løser affaldsselskaberne imidlertid ved at importere affald, der ikke kan genanvendes, fra blandt andet England og Irland – og ikke ved at hamstre affald fra byggesektoren.
Affaldsimporten giver markante klimagevinster, fordi alternativet i eksportlandet er, at affaldet ender på deponi, og den alternative energikilde herhjemme er kul eller importeret biomasse. Importen giver billig fjernvarme til både husholdninger og Dansk Byggeris medlemsvirksomheder, og så giver det samfundsøkonomisk en gevinst på op til en milliard kroner frem mod 2020.
Yderligere bliver det påstået, at kommunerne kun ønsker offentligt-privat-samarbejde, fordi de får mulighed for at håndtere mere erhvervsaffald. Når vi foreslår større grad af offentligt-privat-samarbejde, er det fordi, mulighederne i dag kun formelt er til stede, men ikke lader sig gøre i praksis. I Vejle ville kommunen og en privat virksomhed i fællesskab etablere et affaldssorteringsanlæg, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi anlægget ikke må håndtere både kommunalt og erhvervsaffald på trods af, at parterne bag netop repræsenterer begge affaldsstrømme. Det mener vi ikke er fornuftigt, for kommuner og virksomheder skal kunne arbejde sammen om fælles udfordringer.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';