For mere end to år siden sendte Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, i samarbejde med en bygherre og en brandrådgiver en klage til Byggeklageenheden i Nævnenes Hus. Sagen var et eksempel på det misforhold, der, efter FRI’s mening, kan ligge i sagsbehandlingen af brand hos Københavns Kommune. Det er et forhold, som gennem tiden har ført til, at en række brandrådgivere har valgt ikke at påtage sig sager om ombygninger i Københavns Kommune.
I sagen, som FRI klagede over til Nævnenes Hus, afviste Københavns Kommune at give byggetilladelse til projektet, hvor man ønskede at inddrage loftrum i tre boliger. Der var tale om en sag indplaceret i brandklasse 3 og dermed en sag, hvor der skal være tilknyttet en certificeret brandrådgiver. Kommunen var enige i indplaceringen, men ikke enige i den løsning, som brandrådgiveren havde valgt, og mente desuden, at de præaccepterede løsninger ikke var fulgt.
Alle må bidrage, hvis udbuddet skal op
Nu er der efter to år kommet en afgørelse i sagen, og udfaldet er til fordel for både FRI og de certificerede rådgivere. Byggeklageenheden (i Nævnenes Hus) ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. I praksis betyder det, at kommunens afgørelse ikke længere gælder.
Hvad der er særligt værd at hæfte sig ved, er denne formulering i afgørelsen:
”Enheden er således af den opfattelse, at kommunen ikke skal kontrollere de tekniske forhold i den branddokumentation, som den certificerede brandrådgiver har i indsendt i forbindelse med ansøgningen, herunder hvorvidt BR18, kapitel 5, er overholdt, og eventuelle fravigelser fra de præaccepterede løsninger (i brandklasse 3, red)”.
Sagt med andre ord: Når der er en certificeret brandrådgiver (eller statiker) på en sag, så skal kommunen tage vedkommendes arbejde for gode varer (eller klage til certificeringsorganet).
Vanetænkning spænder ben for at tænke den fremtidige drift ind i byggeprojekter
Derudover slår afgørelsen fast – som det også hele tiden har været vores opfattelse – at sager i Brandklasse 3 ikke (nødvendigvis) behøver overholde de præaccepterede løsninger.
I FRI er vi meget glade for afgørelsen. Den skaber klarhed om, at når man som certificeret statiker eller brandrådgiver har ansvaret for noget, så har man også reelt ansvaret. De certificerede er dem, man fra offentlig side har vurderet bedst – qua deres uddannelse, erfaring, kompetencer og certificering – til at vurdere løsninger indenfor disse svære fag. De certificerede vil ikke længere skulle udsættes for ”synsninger” af kommunale byggesagsbehandlere og dermed heller ikke længere få draget deres professionalisme i tvivl.
