Et flertal besluttede i Folketinget den 20. februar at afskaffe det upopulære uddannelsesloft, der begrænsede muligheden for at tage mere end én videregående uddannelse.
Loftet betød, at man ikke måtte starte på en videregående uddannelse på samme eller lavere niveau, de første seks år, efter at man havde taget en uddannelse.
Færre flaskehalse uden uddannelsesloft
Det glæder mig overordentlig meget, at det endelig er lykkedes at samle et Folketingsflertal for at afskaffe uddannelsesloftet, da det har givet alt for mange begrænsninger for byggeriet i forhold til at udvikle relevante og efterspurgte kompetencer, Vi har længe set tegn på flaskehalse på området for bygningskonstruktører. Enhver form for flaskehals inden for byggeriet vil blokere for udvikling, vækst og produktivitet.
Derfor er det vigtigt, at der ikke lægges hindringer i vejen for uddannelsesmulighederne i byggeriet. Set i lyset af, at nyuddannede bygningskonstruktører generelt har en højere alder end gennemsnittet – fordi mere end halvdelen først har taget en håndværksuddannelse – var uddannelsesloftet med de seks års ‘karantæne’ en særlig hindring for de konstruktører, der ønskede at videreuddanne sig fx til arkitekt eller ingeniør. Denne barriere udgjorde samtidig også et paradoks, da branchen netop efterspørger konstruktørernes kompetencer med øget færdigheder inden for både arkitektur- og ingeniørfaget.
Loftet blev indført af den tidligere VLAK-regering for at skaffe 308 mio. kr. på uddannelsesområdet, som forligsparterne havde forpligtet sig til at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';