FRI ønsker bred opbakning til milliard-renoveringer

Det er dejligt at se regeringen indhente lidt af efterslæbet på renoveringer i den almene sektor. 
Hernik Garver, administrerende direktør i FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Pressefoto. 
Hernik Garver, administrerende direktør i FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Pressefoto. 

I sin 1. maj tale på Arbejdermuseet har Statsminister Mette Frederiksen åbnet for det første nye initiativ, der skal bekæmpe arbejdsløshed som følge af coronakrisen.

Regeringen vil konkret afsætte 30 milliarder kroner til renovering af almene boliger, med en ekstraordinær indsats allerede i år. Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, hilser vi initiativet velkomment – både som en del af den økonomiske genopretning efter coronakrisen, og som en helt nødvendig investering i de almene boliger, hvor FRI’s seneste State of the Nation rapport, fra marts 2020, har identificeret et efterslæb på mindst 30 milliarder kroner.

De 30 milliarder kroner, som regeringen vil afsætte til renoveringer i den almene sektor, er derfor en ekstrem vigtig investering. Både i danske arbejdspladser og i de boliger som rigtig mange mennesker bor i. Der er et efterslæb i den almene sektor som skal indhentes, og med de nye investeringer vil vi ikke kun skabe bedre boliger, og fastholde arbejdspladser i tiden under og efter coronakrisen. 

Vi vil også kunne sikre, at de almene boliger indgår strategisk i den grønne omstilling af Danmark, når det sikres, at renoveringerne er med til at reducere klimaaftrykket fra den almene boligmasse, gennem materialevalg, design og energirenovering. Som med beslutningen om at igangsætte Femern-forbindelsen, er dette et eksempel på, at regeringen, og forhåbentlig med bred opbakning fra Folketinget, tør tænke strukturelt i den nuværende krise. 

Relateret indhold