Finanslovsforslag med mangler

Hvor er midlerne til den grønne omstilling, spørger FRI i denne kommentar til regeringens finanslovsforslag.
Administrerende direktør Henrik Garver, FRI. Pressefoto.
Administrerende direktør Henrik Garver, FRI. Pressefoto.

Det er en finanslov, der på mange måder er præget af coronakrisen. På den positive side er de tiltag om renovering af almene boliger og det lempede anlægsloft for 2021 nu medregnet.

Lige så væsentligt er det, at der er fundet 750 millioner kroner til grøn forskning, samt at hovedparten af besparelserne på de videregående uddannelser er taget af bordet.

Og, nogle gange, må man glæde sig over lidt. For der er også nogle åbenlyse mangler. Hvor er midlerne til det løft i vores infrastruktur, som burde stå højere på dagsordenen? Bæredygtig og grøn mobilitet bør være højt på dagsordenen, når vi også taler vækst, ikke mindst når aftalen fra 2009 om en grøn infrastrukturplan er tømt med udgangen af 2020. Hvor er midlerne til, helt reelt, at sikre den grønne omstilling? Jeg er bekymret for, at vi på baggrund af Finanslovforslaget skal hen i 2022, før vi for alvor rykker på de vigtige dagsordner: Infrastruktur og grøn omstilling. Og det virkelig bekymrende er, at ét års udsættelse af grønne initiativer skærer 10 procent af den tid, vi har til at nå 2030-reduktionsmålet.

Relateret indhold