EU Energieffektivitets-Direktiv
- Udspillet til et nyt EED er et af tandhjulene i EU-Kommissionens “Fit for 55”-klimapakke, der skal sænke unionens udledning af drivhusgasser med 55 pct. i 2030 ift. 1990.
- Forslaget skal nu i høring hos de øvrige partier i Europa-Parlamentet, inden det endeligt skal til afstemning i juni.
- I mellemtiden skal Folketingets partier beslutte, hvilket mandat den danske regering skal gå til EED-forhandlingerne med.
- Derefter skal EU-Parlamentet og Europarådet forhandle en endelig EED-aftale, inden EU’s nye regler for energieffektivitet kan træde i kraft.
Står det til EU-Parlamentets danske chefforhandler, Niels Fuglsang (S), skal EU-landene skrue markant ned for energiforbruget frem mod 2030. Det fremgår af hans forslag til parlamentets tilgang til de kommende forhandlinger med Europarådet.
Senere i år ventes EU-Parlamentet og Europarådet at forhandle om opdaterede mål for EU-landenes grønne arbejde for at nedbringe energiforbruget.
Den danske MEP Niels Fuglsang (S) forhandler på vegne af Parlamentet, og tidligere i dag offentliggjorde han sit bud på, hvordan et nyt såkaldt energieffektiviseringsdirektiv (EED) skal se ud.
Vil løfte energieffektiviteten voldsomt
Står det til Niels Fuglsang, bliver EU’s arbejde for at mindske energispildet og dermed CO2-udledningen markant mere ambitiøst, end det er tilfældet i dag. chefforhandleren foreslår:
– Et energieffektiviseringsmål på 43 pct. på det endelige energiforbrug. Det nuværende mål lyder på 32,5 pct.
– En forpligtelse for hvert EU-land til at spare 2 pct. af sit energiforbrug hvert år fra 2024 til 2030. – Aktuelt er samme mål 0,8 pct.
– Et krav om, at 3 pct. af alle offentlige bygninger skal energirenoveres hvert år. I dag gælder det kun statsligt ejede bygninger.
Hamrende ambitiøst – og den rigtige retning
I Synergi er vi imponeret af udspillet.
Det er et godt og hamrende ambitiøst forslag, der kan skubbe den grønne omstilling af Europa et kolossalt skridt fremad i den rigtige retning. Trods de høje ambitioner læner forslaget sig op ad solide udregninger for, hvor meget det økonomisk er rentabelt at investere i energieffektivitet.
Det er med andre ord et udspil, der i høj grad tilgodeser klimaet, men også lægger sig på et niveau, hvor investeringerne i energieffektivitet og de sparede udgifter til energi flugter. Det er godt arbejde.
Ønsket om at skrue markant op for energieffektiviteten betyder bl.a., at det europæiske el- og varmebehov, der fortsat er dybt afhængig af sorte, CO2-udledende energikilder, vil blive mindre.
Det skal primært ske gennem grøn, energieffektiv teknologi som isolering, vinduer, digitalisering og fjernvarme. Her er danske virksomheder blandt verdens bedste producenter – og derfor er der også meget på spil for dansk økonomi, når EED skal opdateres.
Danmark kan hente over 100 mia kr. og 15.000 nye jobs på skrappere mål
EA Energianalyse har for Synergi beregnet potentialet ved at øge det nuværende energieffektiviseringsmål fra 32,5 til 40 pct.
Analysen viser, at det kan betyde op mod 100 mia. ekstra eksportkroner og 15.000 nye job til Danmark.
Det er derfor ingen hemmelighed, at der foruden de enorme klimagevinster ligger nogle rigtig gode muligheder i EED for danske virksomheder. Det mener jeg også, politikerne i Folketinget bør have med i baghovedet, når de inden længe beslutter, hvordan Danmark skal gå til forhandlingerne om et nyt EED.
Samtidig er det værd at huske på, at når vi mindsker energiforbruget, så sænker vi også energiregningen. Mange energirenoveringer tjener på den måde sig selv ind og meget mere til. Det giver rigtig god mening – særligt her midt i en energikrise – at øge investeringerne i energieffektivitet både offentligt og privat.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';