Er byggebranchen for maskulin?

Hvis vi reelt gerne vil skabe en branche, som favner bredere, tiltrækker flere kvinder og minoriteter, og hvor konfliktniveauet nedsættes, skal der ske ændringer - ikke mindst med os selv.

Byggebranchen er kendt for at være en af de mest konfliktfyldte brancher herhjemme. Mange af sagerne ender i Voldgiftsnævnet, hvor der i de seneste år er sket en stigning på 28 %. Man mener, at der er et økonomisk tab på ca. 2,2 mia. kroner årligt i byggebranchen grundet konflikter.

Ifølge Anne Buhl, der er mediator og ekspert i konfliktmægling i byggeriet, kan en del af forklaringen skyldes de maskuline karaktertræk, der præger byggeriet:

– Jeg oplever en tendens til, at det, der anses som den gode medarbejder i byggeriet, er handlekraftig, målrettet og stolt, som er meget maskuline træk. At være tillidsvækkende, rolig, nysgerrig og relationel er mere feminine karaktertræk, som ikke vinder særlig meget frem i byggeriet. Det smitter af på konfliktkulturen på forskellige måder, lyder hendes vurdering.

I dag består byggeriet af 9 % kvinder, og for håndværksfagene er det endnu færre, kun 4 %. Et alarmerende tal, hvis man gerne vil skabe en branche med større diversitet, og hvor der er balance i den maskuline og feminine dialog og tilgang til projekterne, som er en nødvendighed for at nedsætte konfliktniveauet.

Lær af konflikten og minimer økonomisk tab

På byggepladser har jeg oplevet flere episoder, hvor mandlige ansatte trækker konflikter ned i en spiral, fordi ingen af parterne på noget tidspunkt træder et skridt tilbage og skaber en fælles dialog til gavn for – ikke kun dem selv – men hele projektet og dets mange aktører.

Her oplever jeg en manglende nysgerrighed og refleksion ift. det menneske, man står overfor, og det ligger til stor hindring for at kunne skabe et godt og bæredygtigt samarbejde.

Det er de feminine værdier, som i disse situationer mangler i tilgangen til mennesket overfor således, at parterne ikke kun er styret af de maskuline værdier – som ofte fører konflikten til Voldsgiftnævnet, der både er ekstremt økonomisk tungt, tids- og ressourcekrævende.

Hvis man derimod vælger at bruge en mediator til at løse konflikten, kan man i langt højere grad minimere det økonomiske tab og tids- og ressourcespild. Samtidig vil der være en stor sandsynlighed for, at man fremadrettet vil kunne samarbejde på nye projekter og gennem større bevidsthed og refleksion rent faktisk lære af konflikten – for man kan altid lære noget af mødet med et andet menneske, uagtet om mødet i relationen er positivt eller negativt.

“Os” og ikke “dem” – hvis vi virkelig vil

I den danske byggebranche er der behov for, at vi skaber en anden og mere fremsynet mentalitet, som netop går ind for tankegangen “os” og ikke “dem”, og som forener aktørernes interesser i projektet.

Som kvinde er det en stor udfordring at komme ind i byggeriet, og jeg har bevidst fravalgt jobs hos entreprenørvirksomheder, fordi der på mange byggepladser er skabt en kultur, hvor der bliver set ned på kvinder, og grænseoverskridende adfærd accepteres – selv i 2023.

Hvis vi reelt gerne vil skabe en branche, som favner bredere, tiltrækker flere kvinder og minoriteter, og hvor konfliktniveauet nedsættes, skal der ske en kulturændring.

Det kræver i første omgang, at byggebranchens mange aktører anerkender den konfliktfyldte – og til tider primitive – adfærd som et problem, men dernæst skal ændringen også ske hos den enkelte. For når der sker en forandring inde i os, sker der også en forandring rundt om os og i tilgangen til de mennesker, vi interagerer med i hverdagen.

Spørgsmålet er, om vi er interesserede i at udvikle os som mennesker?

Relateret indhold