Der findes utallige sager, hvori entreprenøren kræver betaling for ekstraarbejder. Problemstillingerne er mange, men det grundlæggende spørgsmål er i sagens natur, om der overhovedet foreligger ekstraarbejder eller ej.
Ekstraarbejder indeholder et stort konfliktpotentiale. Ekstraarbejder er derfor et juridisk emne, der både er praktisk vigtigt og teoretisk meget vanskeligt. I det følgende anskueliggøres ét grundlæggende spørgsmål, som jeg har behandlet indgående i min nyligt forsvarede ph.d.-afhandling om entreprenørens ekstraarbejder. Spørgsmål er, om der overhovedet foreligger ekstraarbejder eller ej.
Spørgsmålet er i første omgang et aftalespørgsmål. Ofte ser man parterne udfærdige en aftaleseddel, hvis parterne er enige om, at det er ekstraarbejder. Entreprenøren bør aktivt sørge for, at bygherren skriftligt accepterer, at et givet arbejde er ekstraarbejde, da dette er i entreprenørens interesse. Under-skriver bygherren ikke aftalesedlen gør entreprenøren klogt i at tilkendegive sit eget synspunkt, enten ved at fremsende en uunderskrevet aftaleseddel og/eller få synspunktet taget til referat på et byggemø-de etc.
Parterne er typisk uenige om, hvorvidt et arbejde er at anse for ekstraarbejde eller kontraktsarbejde, og grænsen kan også være ganske svær at fastlægge. Problemet kan alene løses ved en konkret og korrekt fortolkning af entrepriseaftalen. Parterne vil ikke sjældent have behov for juridisk bistand til at fastslå, hvilke rettigheder og forpligtelser de har efter entrepriseaftalen (dvs. en fortolkning af hele det samlede kontraktsmateriale, herunder ved inddragelse af udbud, tilbud/accept, aftalesedler, udvist adfærd etc.).
Der gælder nogle udgangspunkter for fortolkningen af entrepriseaftalen. Bygherren står normalt for at udarbejde udbudsmaterialet, og i dette materiale beskriver bygherren den ydelse, som entreprenøren skal præstere. Det følger af lang tids praksis, at bygherrens udbudsmateriale skal være entydigt og såle-des udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Det vil komme bygherren til skade, hvis udbudsmaterialet er behæftet med fejl og uklarheder. At bygherren bærer risikoen for fejl og uklarheder, får afgørende betydning for ekstraarbejder. Stiller bygherren (efterfølgende) krav om ydelser fra entreprenøren, som ikke er beskrevet eller har grundlag i udbudsmaterialet, vil entreprenøren som det helt klare udgangspunkt været berettiget til tillægsvederlag.
Fejl og uklarheder i udbudsmaterialet er imidlertid ikke altid (kun) bygherrens risiko. Entreprenøren har pligt til at gøre indsigelse over for åbenlyse fejl og uklarheder i bygherrens udbudsmateriale. Det følger af parternes almindelige pligt til at handle loyalt over for hinanden. Entreprenøren skal underrette byg-herren, hvis det viser sig, at der skal udføres ekstraarbejder. Udfører entreprenøren ekstraarbejde, som kunne være undgået, hvis han havde rettet henvendelse til bygherren, vil entreprenøren som udgangs-punkt ikke være berettiget til tillægsvederlag.
Som nævnt indledningsvis er problemstillingerne vedrørende ekstraarbejder mange. Udover tvist om omfanget af kontrakten, opstår også spørgsmål om (i) betydningen af aftalt skriftlighed eller andre formkrav, (ii) om entreprenøren kan forlange betaling for nødvendige ekstraarbejder eller ud fra et synspunkt om, at bygherren er tilført en berigelse, samt (iii) om retsvirkningerne af ekstraarbejder, herunder vederlagets størrelse, forsikringsforhold og sikkerhedsstillelse. Det er derfor ikke underligt, at ekstraarbejder giver anledning til mange rets- og voldgiftssager.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';