DI: Håndværkerfradraget viser sin værdi

Corona-nedlukningerne førte til et øget privat forbrug til energirenovering og hjemmeservice, og når flere danskere køber sig til hvid momsregistreret hjælp, frigøres arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger.
Pressefoto.
Pressefoto.

Håndværkerfradraget er konstant til debat blandt politikere og økonomer, men det er populært i befolkningen. Det bliver brugt i alle dele af landet – og allermest vest for Storebælt. Det viser Skatteministeriets statistik over håndværker- og servicefradraget i 2020. Dermed er der hamret en solid pæl gennem myten, der indimellem florerer i den politiske debat, om, at det er et fradrag for de ‘rige’ nord for København.

I 2020 benyttede 12,4 % af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 10,9 %. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 12,0 % af de skattepligtige benyttede Boligjobordningen, som fradraget også kaldes.

Energirenovering eller rengøring?

Fra 2016 har boligjobordningen været opdelt i én øremærket del til håndværksopgaver og én del til serviceopgaver. Håndværksdelen er blevet indsnævret og er nu målrettet grønne energiforbedringer af boligen, mens servicedelen af fradraget år for år fylder mere i landskabet: I 2020 var der 352.000 brugere, der benyttede servicedelen af boligjobordningen, og 268.000, der benyttede håndværksdelen af fradraget.

I gennemsnit er der dog flere penge involveret i de enkelte energirenoveringsopgaver end i for eksempel rengøring. Derfor udgør håndværksdelen rent økonomisk 67 % af de indberettede fradrag mod 33 % til serviceopgaver. For få år siden var den tilsvarende fordeling ca. 90/10 %.

Og når flere danskere køber sig til hjælp på det hvide momsregistrerede marked med rengøring, havearbejde og energirenovering, frigør det samtidig arbejdskraft til de beskæftigedes kerneopgaver, så arbejdsudbuddet stiger.

Tilbage til 2020-niveauet

Som en del af den økonomiske stimulans i forbindelse med corona-krisen besluttede et bredt flertal i Folketinget at skrue op for boligjobordningen i 2021. Men i regeringens finanslovsforslag for 2022 bliver denne midlertidige udvidelse rullet tilbage til 2020-niveauet – en prioritering vi i DI er helt enige i.

For det er indlysende, at der med den aktuelle mangel på arbejdskraft ikke er grund til at skubbe yderligere til forbruget. Omvendt giver det stadig god mening at sørge for, at familierne kan veksle sort arbejde og lavproduktivt gør-det-selv-arbejde til hvidt arbejde. Og så gør ordningen det attraktivt at energirenovere de private boliger, hvilket er godt for klimaet.

Relateret indhold