Grundskylden er den altdominerende ejendomsskat for de private boligejere, om end med store geografiske forskelle. Gennemsnittet for hele landet er 10.576 kr. i årlig betaling i grundskyld pr. ejerbolig i 2022, som dog spænder fra ca. 35.500 kr. i snit pr. ejerbolig i Rudersdal Kommune til 3.100 kr. i snit pr. ejerbolig i Morsø Kommune.
Ifølge Danmarks Statistik har ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu svinget mellem 2,7 og 3,0 pct. siden 2010 og udgør knapt 2,9 pct. i 2022.
I øjeblikket peger pilen svagt opad i ejendomsbeskatningen. Og ingen tvivl om, at DI helst ser dækningsafgiften på forretningsejendomme helt afskaffet.
Men for de øvrige ejendomsskatter er det faktisk en fordel, hvis de gradvis fylder relativt mere i det skattepolitiske landskab, da jordskatter er den mindst forvridende skat, der findes overhovedet – selvom det selvfølgelig er en ringe og ret teoretisk trøst for de boligejere, som måske har fået hævet både energi- og renteudgifter med et stort 5-cifret beløb i 2022.
Dækningsafgift er steget ca. 30 procent – trods afskaffelse i flere kommuner
Ifølge Danmarks Statistiks foreløbige tal står provenuet fra dækningsafgift på forretningsejendomme til at være stort set uændret på 2,23 mia. kr. i 2022 mod 2,26 mia. kr. i 2021
Desværre er den opgørelse misvisende, da den ikke tager højde for den stigning i dækningsafgift på ca. 30 procent, som Folketinget vedtog i slutningen af 2021 som en udmøntning af boligskatteforliget i 2017, og som når de endelige tal engang foreligger, med tilbagevirkende kraft vil hæve dækningsafgiftsprovenuet til ca. 3,0 mia. kr. her i 2022
I 2022 er der 34 kommuner – fortrinsvis øst for Storebælt – der opkræver dækningsafgift på erhvervsejendomme. I år har Odense, Holbæk og Næstved helt afskaffet dækningsafgiften, hvortil kommer Egedal og Kerteminde, der har sænket afgiften i 2022.
DI har i mindst ti år arbejdet for lavere eller helt fjernet dækningsafgift på erhvervsejendomme. Siden 2012 har langt størstedelen af de 47 kommuner, som dengang opkrævede afgiften, valgt at sænke den og 13 kommuner har helt afskaffet den. Derved er erhvervsklimaet forbedret mange steder i landet.
Ingen overgangsordning og retssikkerhed for virksomhederne
Men i de kommuner, der stadig opkræver dækningsafgift, har 2022 været et tilbageskridt. I år stiger den gennemsnitlige dækningsafgift nemlig med 30 procent, hvilket bare ikke fremgår af statistikkerne endnu, da beskatningsgrundlaget i form af nye erhvervsejendomsvurderinger stadig ikke er på plads. Og for den enkelte virksomhed kan ekstraregningen blive mange gange højere, hvilket slet ikke giver mening.
Baggrunden for den meget pludselige stigning i dækningsafgiften er boligskatteaftalen fra 2017. Den aftale forudsatte, at når de nye ejendomsvurderinger får effekt, så skulle der for dækningsafgiftens vedkommende ‘indhentes’ den prisudvikling, som kommunerne var gået glip af siden 2014 grundet de suspenderede vurderinger.
Dækningsafgiften er i den henseende unik i forhold til de øvrige ejendomsskatter, på både private boligejere og virksomheder. Her var udgangspunktet i boligaftalen fra både 2017 og 2020, at kommunernes og statens indtægter skal holdes i ro, når de nye ejendomsvurderinger får effekt, eller der som minimum skulle være en gradvis overgangsordning – blot desværre ikke for dækningsafgiften.
