Det største problem er hverken told eller Trump

Vismandsrapporten bekræfter den stærke økonomi. Den største trussel mod det danske opsving er manglen på faglært arbejdskraft.
Claus Jensen.

Vismændenes rapport, som er blevet offentliggjort, bekræfter det, vi også ser i industrien:

Produktionsdanmark står stærkt, og der er behov for flere dygtige folk. Det største problem er hverken Trump, inflation eller underskud, men at finde kvalificeret arbejdskraft. Hvis ikke vi gør noget nu og får mange flere unge til at vælge den faglærte vej, risikerer vi, at opsvinget sander til i mangel på smede og industriteknikere.

Læs også

Offentlig skrankepavekultur rammer byggebranchen

I vismændenes prognose er reallønstigningerne oppe på 2,6 % i 2025 og 1,9 % i 2026, og samtidig er inflationen under kontrol.

Derfor er der ikke tegn på overophedning, og vi er inde i en god udvikling, hvor flere kommer i arbejde og købekraften styrkes. Samtidig stiger produktiviteten. Men hvis vi skal bevare momentum, kræver det investeringer i uddannelse, så vi også har hænderne til fremtidens opgaver samt forskning og udvikling.

Læs også

Historisk løft sikrer flere faglærte – men én ting mangler

Vismændene peger selv på, at den ekspansive finanspolitik ikke vurderes at skabe ubalancer i økonomien, og det bekræfter os i, at der er plads til at investere i det, vi skal leve af i fremtiden:

Grøn omstilling, et stærkt Produktionsdanmark og faglært arbejdskraft er fundamentet for vores velstand og for velfærdssamfundet.

Relateret indhold