Iagttager entreprenøren ikke sin indsigelsespligt om indlysende og åbenbare projekteringsfejl, risikerer han at skulle udføre arbejdet efter det rettede projekt uden tillægsbetaling og/eller – hvad værre er – at skulle udføre mangelafhjælpning uden beregning. Der kan dog ikke siges noget generelt om, hvad der skal til for, at indsigelsespligten er opfyldt. Dette afhænger af, hvor klart entreprenøren – efter de konkrete omstændigheder – har pligt til at sige fra.
Har entreprenøren sagt tilstrækkeligt fra overfor bygherren eller dennes totalrådgiver, er der ikke noget at bebrejde entreprenøren. Dette slog Voldgiftsretten fast ved kendelse TBB 2016.949.
Sagens omstændigheder
En bygherre havde antaget en entreprenør og en totalrådgiver til at opsætte dampspærre i nogle fredede bygninger. Totalrådgiverens underrådgiver var også involveret.
Det viste sig, at flere dampspærrer ikke var sat op. Bygherren påstod, at totalrådgiveren, entreprenøren og/eller underrådgiveren var erstatningsansvarlige herfor. Entreprenøren havde efter aftale med bygherren udbedret egne fejl og mangler, og spørgsmålet for Voldgiftsretten vedrørte derfor alene selve projekteringen og udførelsen af dampspærrerne.
For tre af de fire bygninger fandt Voldgiftsretten, at projekteringen havde været forsvarlig, og bygherren fik derfor ikke medhold i sit krav mod entreprenøren, totalrådgiveren og dennes underrådgiver. Derimod fandt Voldgiftsretten, at projekteringsmaterialet for arbejdet i den sidste bygning var mangelfuldt, idet det ikke klart og entydigt beskrev arbejdets udførelse. Spørgsmålet var herefter, hvem af de involverede, der var ansvarlig for projektmanglerne.
Projektmanglerne skyldes ikke entreprenørens forhold, idet entreprenøren overfor totalrådgiveren havde fremsat en projektforespørgsel, og idet entreprenøren efterfølgende havde fremsendt påmindelser herom. Totalrådgiveren havde ikke reageret herpå eller præciseret, hvordan dampspærrerne skulle udføres. Entreprenøren ansås derfor for at have udført sit arbejde i overensstemmelse med en – i hvert fald stiltiende – accept fra totalrådgiveren.
Husk opfølgning
Derimod havde totalrådgiveren ved sit tilsyn været eller burde have været vidende om forholdet. Da det i øvrigt ikke var bevist, at entreprenøren eller totalrådgiverens underrådgiver havde handlet ansvarspådragende, var totalrådgiveren alene erstatningsansvarlig for projekteringen overfor bygherren.
Bygherren havde overfor totalrådgiveren også krævet et forholdsmæssigt afslag i totalrådgiverens honorar. Voldgiftsretten fandt dog ikke, at bygherren havde krav på et forholdsmæssigt afslag i honoraret.
Afgørelsen viser vigtigheden i, at entreprenøren følger sine indsigelser overfor projektfejl op med påmindelser, hvis ikke bygherren eller dennes rådgiver reagerer på indsigelsen. På trods af afgørelsen må det dog bemærkes, at entreprenøren ikke i alle tilfælde kan gå ud fra, at en manglende reaktion udgør en stiltiende accept.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';